Hoftesmerter: Årsager, øvelser og behandling [2026]

Susanne, 47, læge fra Valby, havde løbet siden midten af 30'erne. 2-3 ture om ugen — ikke konkurrenceniveau, men en fast del af hverdagen og hendes vigtigste pusterum fra et travlt familie- og arbejdsliv. Hun var lige begyndt at træne op til Copenhagen Half Marathon, da smerterne begyndte.

Det startede gradvist over et par måneder — først som en let irritation på ydersiden af højre hofte efter længere løbeture. Hun tænkte ikke meget over det. Et par uger senere kunne hun mærke det også på arbejdet — særligt sidst på dagen, når hun havde stået og gået i 8-12 timer på hospitalet. Et par måneder senere kunne hun ikke længere sove på højre side. Hun vågnede flere gange om natten af en trykkende, diffus og vedvarende smerte.

Hun gik til lægen, der følte på den ømme knogle på ydersiden af hoften og stillede diagnosen "trochanter bursit — betændelse i slimsækken på ydersiden af hoften." Hun fik råd om at stoppe med at løbe i en periode, lægge is på, smertestillende ved behov, og en henvisning til fysioterapi via det gule sundhedskort.

Hun stoppede med at løbe. Det var hårdt — løbet havde været hendes frirum i over 10 år. Hun brugte isposer, tog smertestillende, lavede de hjemmeøvelser hun fik udleveret af sin fysioterapeut — clamshells med elastik, hofteabduktion liggende på siden, bækkenløft på gulvet — og fik manuel behandling hver 14. dag.

Tre måneder senere var smerterne stadig der. Faktisk var de blevet værre. Nu gjorde det ondt under arbejdsvagter, hvor det før kun havde været efter løb. Som læge var hun fagligt vant til at læse forskning og forstå evidens — og jo længere hun var i forløbet uden fremgang, jo mere undrede hun sig over, om der var en anden vej. Hun begyndte at frygte to ting samtidig: at hun aldrig kunne komme tilbage til løbet, og at hun ikke kunne fortsætte i sit job. Hun var 47 år, og over 20 år til pensionen virkede som lang tid at gå rundt med smerter.

Hun var tilbage hos lægen, der foreslog en kortisoninjektion. Hun fik den. Smerterne var markant bedre i omkring 4-6 uger, men derefter tilbage til status quo.

Det var en kollega på afdelingen, der havde været hos os tidligere for knæsmerter, der anbefalede hende os.

Det første vi gjorde, var at give Susanne en mere nuanceret forklaring af, hvad hendes problem faktisk var. Det, hun havde fået diagnosticeret som "betændelse i slimsækken," er reelt en helt anden tilstand, end navnet antyder. Det er ikke primært en inflammatorisk betændelse — det er en gluteal tendinopati, en irritation i ballens senemuskulatur, der opstår når belastning og kapacitet ikke matcher hinanden. Og kuren er ikke hvile og passiv behandling. Det er struktureret styrketræning af hele underkroppen.

Vi satte hende på vores almindelige full body program. Ingen specielle "hofte-protokoller." Ingen isolerede øvelser med elastikker. Bare rigtig styrketræning med fokus på baller, lår og hele underkroppen, tilpasset til hvad hoften kunne tolerere fra start.

Efter seks uger kunne hun sove på højre side igen. Efter tre måneder var hun begyndt at løbe igen — først korte ture og så gradvist længere. Efter 9 måneder gennemførte hun Copenhagen Half Marathon — det mål hun havde droppet et år tidligere.

I dag, 14 måneder efter hun startede hos os, træner hun stadig en gang om ugen. Hoftesmerterne er væk. Hun er stærkere end nogensinde også på sine arbejdsvagter, hvor hun ikke længere mærker den udmattelse, hun gjorde før. Hun siger selv, at styrketræningen ikke kun fjernede hendes hoftesmerter — den gav hende en kropslig styrke, hun ikke vidste var muligt i hendes alder.

"Vi ser det tit. En kvinde i 40'erne eller 50'erne, der har fået at vide, at hun har 'betændelse i slimsækken', og som har fået råd om at hvile, at bruge isposer, tage smertestillende og lave lette hjemmeøvelser. Det virker logisk, hvis man tror, det er en betændelse eller skade. Men det er det ikke. Det er en sene og en muskel, der ikke kan klare den belastning, den bliver udsat for. Og så er der kun én ting, der reelt virker: at gøre den stærkere. Ikke at beskytte den." — Kasper Vinther, personlig træner & fysioterapeut

Hvad er hoftesmerter?

Hoften er et af kroppens mest robuste led. Det er et kugleled, hvor lårbenets hoved sidder dybt nede i en skål på bækkenet — en konstruktion, der både tillader stor bevægelighed og bærer hele kroppens vægt gennem hverdagen. Ledet er bygget til meget store belastninger.

Men hoften er også et komplekst område. Omkring selve leddet sidder en lang række muskler, sener og slimsække, og leddet ligger tæt på både lænd, lyske og balle. Det betyder, at "smerter i hoften" kan have mange forskellige udspring og årsager — og at det første vigtige spørgsmål er: hvor præcis gør det ondt?

Smerterne kan groft sagt deles ind i tre områder:

• Ydersiden — den mest almindelige type. Smerter omkring det knogleudspring, du kan mærke på ydersiden af hoften. Den klassiske diagnose er "slimsækbetændelse" eller "trochanter bursit."
• Forsiden og lysken — smerter i selve hofteleddet eller i lyskeregionen. Hyppige årsager er hofteartrose, hofteimpingement og lyskeproblemer.
• Bagsiden — smerter i ballen eller bag på hoften. Ofte referred pain fra lænden eller piriformis-relaterede smerter.

I de fleste tilfælde har hoftesmerter en god prognose. Hoften responderer godt på gradvis belastning og styrketræning, uanset hvad den specifikke diagnose er. Det er den vigtigste pointe at huske, før vi går videre.

Årsager — hvor kommer hoftesmerterne fra?

Ydersiden — slimsæk, gluteal tendinopati og trochanter bursit

Det her er den hyppigste type hoftesmerte og det område, der oftest får folk til at søge hjælp. Det er også det område, hvor diagnosen og forklaringen oftest er misvisende.

På ydersiden af hoften sidder et knogleudspring, der hedder trochanter major — det er den knogle, du kan mærke, når du lægger hånden på siden af din hofte. Omkring denne knogle sidder flere strukturer: en slimsæk (bursa trochantericae), gluteus medius-senen, gluteus minimus-senen og forskellige bindevævsstrukturer.

Når der opstår smerter i området, har den klassiske diagnose i mange år været trochanter bursit eller slimsækbetændelse — en formodet inflammatorisk betændelse i slimsækken. Det er den forklaring, mange stadig får. Men den moderne forståelse har ændret sig markant.

I dag samles området under betegnelsen Greater Trochanteric Pain Syndrome (GTPS), og forskningen viser, at den primære årsag til smerten i langt de fleste tilfælde ikke er slimsækken — det er senerne. Konkret er det gluteus medius og gluteus minimus, de muskler der stabiliserer hoften under gang, og når man står på et ben, der har udviklet en gluteal tendinopati. En irritation og forandring i selve senen, drevet af et mismatch mellem den belastning, kroppen udsættes for, og den kapacitet, senerne har til at klare den.

Det er samme princip, som vi har beskrevet i vores artikel om skinnebensbetændelse: det, der lyder som en betændelse, er reelt et belastnings- og kapacitetsproblem. Det er ikke en sygdom, du har "fået." Det er en tilstand, der opstår, når kapaciteten i en bestemt struktur ikke følger med de krav, du stiller til den.

Hvem rammes typisk? Gluteal tendinopati rammer hyppigst kvinder over 40 år — det er den klart største gruppe — men også mænd og yngre kan få det. Risikoen øges ved pludselig aktivitetsøgning (fx ny løbeplan), længere perioder med stående eller gående arbejde, og — paradoksalt nok — også ved længere perioder med inaktivitet, hvor senekapaciteten gradvist mindskes.

Symptomer: Smerte og ømhed på ydersiden af hoften, præcis ved den knogleudspring du kan mærke. Værre ved at ligge på den ramte side om natten (klassisk). Ondt ved at gå op ad trapper eller stå op fra en stol. Smerten kan stråle ned langs ydersiden af låret, men sjældent længere ned end knæet.

Behandling: Det her er afgørende. Den klassiske tilgang — hvile, isning, smertestillende, lette mobilitetsøvelser og eventuelt kortisoninjektion — er på sit bedste midlertidig symptomdæmpning. Den ændrer ikke det underliggende kapacitetsproblem.

Den nyeste forskning er klar. Et stort meta-studie fra 2024 sammenlignede træningsbaserede interventioner med minimal intervention og fandt, at træning gav klart bedre funktion både den korte og den lange bane. Et lignende systematisk review fra 2025 konkluderer, at kortisoninjektioner ikke giver bedre langtidsresultater end at vente på spontan bedring — og at kortisoninjektioner potentielt har negative langtidseffekter.

Behandlingen er derfor styrketræning. Gradvis øget belastning af baller og hofter, der over tid gør senerne mere modstandsdygtige. Det er den behandling forskningen peger på som førstevalg.

Forsiden og lysken — hofteartrose, impingement og lyskesmerter

Når smerterne sidder i forsiden af hoften eller i lyskeregionen, peger det typisk på selve hofteleddet eller strukturerne omkring det.

Hofteartrose (slidgigt i hoften): Aldersrelaterede forandringer i ledbrusken, der bliver mere almindelige med alderen. Det giver typisk stivhed om morgenen, smerte i lysken eller forsiden af låret, og smerter ved længere tids aktivitet. Som vi har beskrevet udførligt i vores artikel om slidgigt i ryggen, er artrose ikke "slidt op" — det er aldersbetingede forandringer, der korrelerer dårligt med smerteoplevelse. To 60-årige med præcis samme MR-fund kan have vidt forskellige oplevelser.

Internationale retningslinjer er klare: styrketræning er førstevalgsbehandling ved hofteartrose. Det er stærkt anbefalet på tværs af de førende internationale retningslinjer for artrose — fra OARSI (verdens førende forskningsorganisation for artrose) til de europæiske og amerikanske kliniske retningslinjer hos NICE, ACR og EULAR. Operation (hofteproteser) kan være relevant ved svær artrose, der ikke responderer på konservativ behandling — men det er sjældent førstevalg.

Hofteimpingement (FAIS): En tilstand, hvor knoglestrukturerne i hofteleddet ikke passer optimalt sammen, så der opstår klemning ved bestemte bevægelser (særligt dyb fleksion og indadrotation). Det rammer typisk yngre, aktive mennesker, og er en hyppig diagnose hos folk, der dyrker sport med dybe hoftebevægelser — fodbold, ishockey, dans, kampsport.

Det vigtige at vide om hofteimpingement er, at de strukturelle forandringer (cam- og pincer-morfologi), som kan ses på MR, er ekstremt almindelige også hos folk uden smerter. Mange asymptomatiske mennesker har det, der på papiret ligner hofteimpingement. Det er samme princip som ved supraspinatus i skulderen og L4/L5 i lænden: fund på scanning er ikke det samme som årsag til smerte.

Konservativ behandling med styrketræning er førstevalg. Den foreliggende evidens viser ikke, at kirurgi (hoftearthroskopi) er klart overlegen i forhold til struktureret fysioterapi, og over halvdelen af patienter med ikke-artrose-relateret hoftesmerte responderer godt på konservativ behandling.

Iliopsoas-relateret smerte (hoftebøjeren): Smerter dybt i lysken, ofte ved at løfte knæet eller rejse sig fra en stol. Kan skyldes irritation af iliopsoas-senen eller dens slimsæk, typisk efter en periode med øget belastning.

Lyskesmerter og lyskeskade: Akut eller gradvis udvikling af smerte i selve lysken. Hos sportsfolk — særligt boldspillere, løbere og skiløbere — er det ofte en adductor-relateret skade eller en lille fibersprængning i lyskeregionen. Behandlingen er gradvis genoptræning med fokus på adductor-styrke, ikke immobilisering.

Bagsiden — referred pain fra lænden og piriformis

Mange "hoftesmerter," der sidder i ballen eller bag på hoften, stammer reelt ikke fra hoften. De stammer fra lænden.

Lændens nerver forsyner store dele af bagsiden af kroppen, og en lændeproblematik kan give smerter, der opleves som hoftesmerter. Hvis du har smerter i ballen, særligt hvis de stråler ned i benet eller forværres af bestemte siddestillinger, er det værd at læse vores artikel om hold i ryggen — meget af det, der opleves som hoftesmerter, har sin oprindelse der.

Piriformis-relaterede smerter — en dyb smerte i ballen, ofte med udstråling ned i benet — er en hyppig forklaring, men også en omdiskuteret diagnose. Vi har skrevet udførligt om den i vores artikel om iskiasnerven.

Symptomer — hvornår er det hoften?

De typiske symptomer på hoftesmerter:

• Smerte ved gang, særligt på trapper og bakker
• Smerter ved at rejse sig fra en stol eller komme ud af bilen
• Ondt ved at ligge på den ramte side om natten
• Stivhed om morgenen eller efter længere tids siddestillinger
• Smerte ved at føre benet ud til siden eller op mod brystet
• Hævelse eller ømhed ved trykning på et bestemt sted

Hvor præcis sidder smerten? Det er det vigtigste diagnostiske spørgsmål:

• Ydersiden — gluteal tendinopati / trochanter bursit. Klassisk værst om natten på siden.
• Forsiden og lysken — hofteleddet selv. Artrose, impingement, iliopsoas-relateret.
• Bagsiden og ballen — ofte referred pain fra lænden eller piriformis.

Hoftesmerter om natten: Mange med hoftesmerter, særligt gluteal tendinopati, vågner om natten af en dump smerte når de ligger på siden. Det er ubehageligt, men ikke alarmerende — det er klassisk for tilstanden, og det aftager typisk når strukturerne bliver stærkere.

Smerter der vækker dig konsekvent uden, at du ligger på den ramte side, eller smerter der ikke aftager ved stillingsændring, er mere bekymrende og bør vurderes af din læge.

Behandling af hoftesmerter

Den vigtigste pointe først: Hoften har brug for belastning — ikke beskyttelse.

Det er den modsatte tilgang af, hvad mange får anbefalet. Den klassiske tilgang ved hoftesmerter er hvile, isning, smertestillende, eventuelt en kortisoninjektion, og lette øvelser med elastikker. Det er en tilgang, der dæmper symptomerne kortvarigt, men ikke ændrer det underliggende.

Vi arbejder ud fra de samme principper, som vi gør ved alle andre belastningsrelaterede tilstande:

Forstå hvad det er. Smerten er ikke et tegn på, at hoften er ødelagt eller skrøbelig. Det er et tegn på, at der er et mismatch mellem belastning og kapacitet. Den løsning, vi skal arbejde mod, handler om at øge kapaciteten — ikke om at reducere belastningen permanent.

Bliv ved med at bevæge dig. Hvile forværrer de fleste hofteproblemer. Senerne får dårligere kapacitet, musklerne svækkes, og du bliver mindre robust over for hverdagens belastninger.

Byg styrke i baller, lår og hofte. Det er der, den langsigtede løsning ligger. En stærk balle og hofte stabiliserer leddet, fordeler belastningen bedre i hverdagen og reducerer den irritation, der oprindeligt opstod.

Massage og udstrækning kan lindre, men er ikke løsningen

Massage og udstrækning kan give kortvarig lindring og føles rart. Det er ikke forkert at bruge de værktøjer, men det er vigtigt at forstå deres rolle. De ændrer ikke kapaciteten i de strukturer, der gør ondt. Det er symptomdæmpning, men ikke en reel løsning.

Mange med hoftesmerter strækker IT-båndet, hoftebøjeren eller piriformis i et forsøg på at "løsne op." Det kan give et øjebliks lindring. Men hoften bliver ikke stærkere af det — og det er styrke, der i sidste ende afgør, om problemet forsvinder.

Smertestillende og kortison

Smertestillende kan have en plads i akutte faser, men det er ikke behandlingen. Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger fra 2025 er klare om, at paracetamol, NSAID og opioider ikke bør bruges rutinemæssigt ved kroniske smerter. Tal med din læge om, hvad der er relevant for dig.

Kortisoninjektion er et middel, mange får tilbudt, hvis fysioterapi ikke har givet fremgang. Det giver typisk 6-8 ugers smertelindring. Men den nyeste forskning — bl.a. et stort review fra 2025 — viser, at kortisoninjektioner på lang sigt ikke giver bedre resultater end at vente på spontan bedring, og at de potentielt kan have negative langtidseffekter på selve senen. Det er en ærlig pointe, vi mener, klienter fortjener at høre.

Øvelser mod hoftesmerter

Vi har ikke en særlig "hofte-protokol." Vi har et full body program, som vi tilpasser til den enkelte klient. For klienter som Susanne er det disse øvelser, der gør langt det meste af arbejdet:

Glute Bridge er en af de mest centrale øvelser ved hoftesmerter. Den rammer ballerne direkte og bygger den styrke i gluteus medius og maximus, der er afgørende for hoftens stabilitet. Stærke baller er fundamentet i langt de fleste hofteforløb hos os.

Bulgarian Split Squat træner ét ben ad gangen og stiller store krav til hoftestabilitet — præcis den evne, der typisk er nedsat ved gluteal tendinopati. Det er en af de mest funktionelle øvelser, vi laver, fordi den lægger op til hverdagens gang, trappegang og evt. løb.

Hack Squat giver os mulighed for at træne hele underkroppen — inklusive hoften — med høj belastning i en kontrolleret bane. Det er den øvelse, der bygger den brede underkropsstyrke.

Pendulum Squat er et alternativ til Hack Squat for klienter, hvor vi ønsker lavere belastning på lænden. Den giver samme stimulus af underkroppen, men i en endnu mere kontrolleret bevægelsesbane.

Leg Extension og Leg Curl isolerer henholdsvis forlår og baglår. De er ikke direkte hoftearbejdende øvelser, men de bidrager til den samlede underkropsstyrke, og baglårsstyrke er specifikt vigtig for hofte- og bækkenstabiliteten.

Alle de øvelser indgår naturligt som en del af vores full body program, som vi bruger med langt de fleste af vores klienter — uanset om de kommer for hofte, ryg, knæ eller skulderproblemer.

Vi bruger dobbelt progression: du arbejder dig op i gentagelser med samme vægt, og når du rammer toppen af gentagelsesintervallet i alle sæt, øger du vægten. Det er den enkleste og mest holdbare måde at sikre, at du faktisk bliver stærkere over tid.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste hoftesmerter responderer godt på struktureret styrketræning. Men nogle situationer kræver lægelig vurdering:

• Hoftesmerter efter fald eller traume — for at udelukke fraktur
• Smerter der ikke bedres efter 6-8 uger med en aktiv tilgang
• Natlige smerter der konsekvent vækker dig, uafhængigt af din stilling
• Hævelse, rødme eller feber omkring hoften (kan indikere infektion)
• Tiltagende bevægeindskrænkning i hoften
• Pludselig kraftnedsættelse eller følelsesløshed i benet
• Vægttab, almen utilpashed eller andre alarmsymptomer

Er du i tvivl, så kontakt din læge.

FAQ om hoftesmerter

Hvor har man ondt, hvis man har ondt i hoften? 

Hoftesmerter kan sidde tre forskellige steder. Smerte på ydersiden af hoften — ved den knogle, du kan mærke — er den hyppigste type og skyldes typisk gluteal tendinopati (det, der ofte kaldes trochanter bursit). Smerter i lysken eller forsiden peger på selve hofteleddet, typisk artrose eller impingement. Smerter i ballen eller bagsiden af hoften stammer ofte fra lænden snarere end hoften selv. Det vigtige at vide er, at behandlingen i de fleste tilfælde er den samme uanset lokation: gradvis styrketræning af baller, lår og hofte.

Hvordan føles inflammation i hoften? 

Det er værd at starte med en præcisering: det, der ofte kaldes "betændelse" eller "inflammation" i hoften — særligt slimsækbetændelse — er reelt sjældent en klassisk inflammatorisk tilstand. Det er typisk en gluteal tendinopati, en irritation i ballens senemuskulatur. Symptomerne er smerte på ydersiden af hoften, særligt værre om natten på den ramte side, ved trapper og ved at ligge på siden. Smerten er typisk diffus og ulmende, ikke skarp.

Kan hoftesmerter trænes væk? 

For langt de fleste: ja. Den moderne evidens er klar — gradvis styrketræning af baller, lår og hofte er førstevalgsbehandling ved næsten alle typer hoftesmerter, fra gluteal tendinopati til artrose til impingement. Det tager tid — typisk 8-16 uger før man mærker reel forskel — men effekten er langvarig. Det er en helt anden tilgang end den klassiske "skån og hvil," som mange møder, men det er den, der har bedst evidens.

Hvad er symptomer på dårlig hofte? 

"Dårlig hofte" er ikke et fagligt begreb. De typiske symptomer, mange omtaler med det udtryk, er: smerter ved gang og trapper, stivhed om morgenen, nedsat bevægelighed, smerter ved længere tids siddestillinger og natlige smerter. Det vigtige er, at den specifikke diagnose sjældent er afgørende for, hvad du skal gøre. Næsten alle hoftesmerter — uanset om de skyldes gluteal tendinopati, artrose, impingement eller andet — responderer godt på den samme tilgang: gradvis styrketræning, der bygger kapacitet op i baller, lår og hofte.

Hvad er slimsækbetændelse i hoften? 

Slimsækbetændelse er den klassiske diagnose ved smerter på ydersiden af hoften. Men begrebet er misvisende. Den moderne forståelse er, at smerten i langt de fleste tilfælde ikke skyldes selve slimsækken, men en gluteal tendinopati — en irritation i ballens senemuskulatur. Det betyder også, at behandlingen ikke skal handle om at "dæmpe en betændelse," men om at bygge kapacitet op i de strukturer, der ikke kan klare belastningen. Styrketræning er førstevalg.

Hvad er trochanter bursit? 

Trochanter bursit er en anden betegnelse for det samme som slimsækbetændelse i hoften. Det henviser til en formodet betændelse i bursa trochantericae — slimsækken ved knogleudspringet på ydersiden af hoften. I dag bruges fagligt den bredere betegnelse Greater Trochanteric Pain Syndrome (GTPS), fordi det reelle problem oftest er en gluteal tendinopati i ballens senemuskulatur, ikke selve slimsækken. Behandlingen er den samme: gradvis styrketræning.

Kan man træne med hoftesmerter? 

Ja, og det er ofte præcis det, der løser problemet. Træningen skal tilpasses, hvad du kan tolerere — men der er ikke noget farligt ved at belaste en hofte, der har en gluteal tendinopati eller artrose. Tværtimod er det den belastning, der får senerne og musklerne til at blive stærkere over tid. Hvile alene løser sjældent hofteproblemer.

Hjælper udstrækning mod hoftesmerter? 

Udstrækning kan give kortvarig lindring og føles rart, men det bygger ikke kapacitet i de strukturer, der gør ondt. Mange strækker IT-båndet eller hoftebøjeren i et forsøg på at "løsne op" — det er ikke forkert at gøre, men det er ikke løsningen. Stræk lindrer. Styrke løser.

Hvad hjælper mod slimsæk i hoften? 

Det, der har bedst evidens, er gradvis styrketræning af baller og hofte. Et stort meta-studie fra 2024 viste, at træning er klart overlegen i forhold til minimal intervention, og at effekten holder ved langtidsopfølgning. Kortisoninjektioner kan give kortvarig lindring, men giver ikke bedre langtidsresultater end at vente på spontan bedring — og de kan have negative langtidseffekter på senens kvalitet. Hvile, isning og passiv behandling dæmper symptomerne, men løser ikke det underliggende kapacitetsproblem.

Kan hoftesmerter komme fra ryggen? 

Ja, og det er meget almindeligt. Lændens nerver forsyner store dele af bagsiden og ydersiden af hoften, og en lændeproblematik kan give smerter, der opleves som hoftesmerter — særligt i ballen og bag på hoften. Hvis du har hoftesmerter, der følges af rygsmerter, eller hvis smerterne stråler ned i benet, kan det være værd at læse vores artikel om hold i ryggen.

Klar til at få din hofte tilbage?

Hvis du har gået i månedsvis med hoftesmerter, der ikke bliver bedre — og hvis du er begyndt at tvivle på, om der overhovedet er en vej tilbage — så forstår vi det. Det er en frygt, vi møder hver uge.

Det er også en frygt, der typisk forsvinder, når du oplever, at hoften rent faktisk responderer på den rigtige tilgang — og at den ikke er så skrøbelig, som diagnosen har fået den til at lyde.

Book en gratis opstartssamtale og hør hvordan personlig træning i København kan se ud for dig — enten i vores private træningscenter eller som et opkald, hvis det passer dig bedre.

Referencer

Bannuru, R. R., Osani, M. C., Vaysbrot, E. E., Arden, N. K., Bennell, K., Bierma-Zeinstra, S. M. A., et al. (2019). OARSI guidelines for the non-surgical management of knee, hip, and polyarticular osteoarthritis. Osteoarthritis and Cartilage, 27(11), 1578-1589. https://doi.org/10.1016/j.joca.2019.06.011

Bremer, T., Nicklen, P., Fearon, A., & Morrissey, D. (2025). The efficacy of gluteal tendinopathy treatments: A systematic review. Clinical Rehabilitation. https://doi.org/10.1177/02692155251327298

Cordeiro, T. T. P., Rocha, E. A. B., & Scattone Silva, R. (2024). Effects of exercise-based interventions on gluteal tendinopathy: A systematic review with meta-analysis. Scientific Reports, 14(1), 3343. https://doi.org/10.1038/s41598-024-53283-x

Holden, M. A., Metcalf, B., Lawford, B. J., et al. (2023). Recommendations for the delivery of therapeutic exercise for people with knee and/or hip osteoarthritis: An international consensus study from the OARSI Rehabilitation Discussion Group. Osteoarthritis and Cartilage, 31(3), 386-396. https://doi.org/10.1016/j.joca.2022.10.009

Mellor, R., Bennell, K. L., Grimaldi, A., Nicolson, P., Kasza, J., Hodges, P., et al. (2018). Education plus exercise versus corticosteroid injection use versus a wait and see approach on global outcome and pain from gluteal tendinopathy: Prospective, single blinded, randomised clinical trial. British Journal of Sports Medicine, 52(22), 1464-1472. https://doi.org/10.1136/bjsports-2018-099683

Sundhedsstyrelsen (2025). Nationale kliniske anbefalinger for brug af paracetamol, NSAID og opioider til behandling af akutte lænderygsmerter hos voksne. https://www.sst.dk/nyheder/2025/medicin-virker-ikke-mod-akutte-laenderygsmerter