Slidgigt i ryggen: Symptomer, øvelser og behandling [2026]

Joanna, 44, projektleder fra Sydhavn, havde haft periodiske rygsmerter i flere år. Værst om morgenen og efter en lang dag på kontoret. Hun havde aldrig tænkt så meget over det — det var bare blevet en del af hendes hverdag. Indtil en akut episode for et år siden, hvor det blev så slemt, at hun knap kunne rejse sig fra sengen i flere dage i træk.

Hendes læge sendte hende til MR for at udelukke en diskusprolaps. Der var ingen prolaps. Men der var noget andet på billedet: "tidlige tegn på slidgigt i lænden," fik hun at vide. Forklaringen, der fulgte med, var en blanding af venlig nedslåethed og bekymring: "Det er tidligt for din alder, men det er sådan, det er. Du skal vænne dig til det og passe på ryggen."

Det blev startskuddet til en periode, der gjorde mere skade end selve diagnosen. Joanna læste alt, hvad hun kunne finde online. Hver artikel bekræftede hendes værste anelser. Slidgigt = slidt op. Hvis det allerede var galt nu, hvor galt ville det så være, når hun blev 60? 70? Hun begyndte at undgå alt, hun var bange for kunne "fremskynde" endnu mere slid. Hun stoppede med at løbe — noget hun havde elsket før. Hun var bange for at løfte sin datter. Hun planlagde sine bilture og siddestillinger ud fra, hvad der gjorde mindst ondt.

Hun havde været hos en almindelig fysioterapeut, der gav hende strækøvelser, forsigtige bevægelsesøvelser og lindrende ultralyd og laser. Hun var også hos en kropsbehandler, der "løsnede op" i ryggen. Begge dele lindrede kortvarigt — men bekræftede hende samtidig i hendes forståelse af, at hendes ryg var slidt ned. Og frygten blev der.

Det var omtrent dér, hun fandt frem til os, efter at en kollega havde anbefalet styrketræning.

Det første vi gjorde, var at give Joanna en ny forklaring. Slidgigt — eller "spinal artrose," som det hedder fagligt — er ikke en sygdom, hvor ryggen er blevet slidt op. Det er en almindelig aldersrelateret forandring, der kan ses hos langt de fleste voksne mennesker, hvis man scanner dem.

Den korrelerer dårligt med smerte. Og — vigtigst af alt — responderer personer med diagnosen rigtig godt på det modsatte af, hvad Joanna havde gjort i månederne forinden: belastning. Ikke yderligere skånsel af kroppen.

Joanna kunne finde tid i sin kalender til én fast ugentlig træning, og da det er mere end nok til at modvirke smerter og bygge en stærkere krop, gik vi straks i gang med det. Vi tilpassede belastningen til, hvad hun kunne tolerere på det tidspunkt, og byggede gradvist op.

Hun valgte at fortsætte hver uge i et helt år. I dag har hun ingen smerter i ryggen. Hun løber 3-5 km om ugen — noget hun ikke havde turdet i månedsvis før, hun startede hos os. Hun er stærkere end nogensinde. Og det vigtigste af alt: hun er ikke længere bange for sin egen krop.

"Det er en af de største misforståelser, at slidgigt betyder, at noget er slidt op. Det er det modsatte: slidgigt opstår oftere af inaktivitet og manglende belastning end af for meget brug. Det navn, sygdommen har fået, gør reel skade — det får mennesker som Joanna til at undgå netop det, der ville hjælpe dem. Når jeg ser hende træne i dag, ser jeg ikke en person der er begrænset af et ligegyldigt scanningssvar. Jeg ser en person, der er stærkere og mere robust end de fleste — og det er præcis det, hendes ryg har brug for resten af livet." — Lucas Iversen, personlig træner & fysioterapeut

Hvad er slidgigt i ryggen?

Slidgigt i ryggen — også kaldet spinal artrose — er en samlebetegnelse for de aldersrelaterede forandringer, der sker i rygsøjlens led og strukturer over tid. Det er ikke én bestemt sygdom. Det er en gradvis forandring, der typisk involverer to ting:

Facetleddene. De små led, der sidder bagpå hver hvirvel og forbinder hvirvlerne med hinanden. Slidgigt i facetleddene ligner principielt slidgigt i andre led i kroppen — bruskens kvalitet ændrer sig, der kan dannes mindre forkalkninger, og kapslen omkring leddet kan blive lidt mere irriteret.

Diskussen mellem hvirvlerne. Mellemhvirvelskiverne, som ligger mellem hver to hvirvler. De ændrer sig også gradvist gennem livet — de bliver typisk en smule tyndere, mister noget af deres vandindhold, og kan udvikle mindre udbulninger.

De to ting hænger sammen. Når diskussen ændrer sig, ændrer trykfordelingen sig i facetleddene, og omvendt. Derfor er "slidgigt i ryggen" ofte en kombination af begge dele frem for kun det ene.

Slidgigt er ikke slid

Lad os stoppe op her, fordi det er ét af de steder, hvor sproget gør reel skade.

"Slidgigt" lyder som en sygdom, hvor ryggen er blevet slidt op af brug — som en bilmotor med for mange kilometer. Det er den forestilling, der får mange til at "skåne" ryggen, når de får diagnosen. Stoppe med at løfte tungt. Holde op med at løbe. Undgå at bøje, vride, belaste. Joannas reaktion var den klassiske.

Men det er den modsatte tilgang af, hvad evidensen peger på. Lad os tage de fire vigtigste pointer en ad gangen.

1. Slidgigt er ekstremt almindeligt — og bliver mere almindeligt med alderen

Et af de mest citerede MR-studier på området (Brinjikji 2015) undersøgte rygscanninger hos mennesker uden rygsmerter. Resultaterne er værd at huske, hvis du selv har fået konstateret slidgigt:

Alle uden rygsmerter.

Det er ikke personer, der havde ondt og fik en MR — det er helt normale mennesker, der ikke oplevede nogen smerter, men hvor scanningen alligevel viste de "tegn på slidgigt," der får mange til at gå i panik eller give det skylden for de smerter, de oplever.

Lignende mønstre ses for facetled-slidgigt: omkring 60 procent af voksne over 40 år har det på CT scanning — ofte uden symptomer. Det betyder, at hvis vi tog 10 tilfældige 60-årige fra gaden, som alle følte sig raske, og scannede dem, ville vi finde slidgigtsforandringer hos næsten dem alle.

Et MR-fund af slidgigt fortæller dig altså ikke nødvendigvis, hvorfor du har ondt. Det fortæller dig, at du har en ryg, der er blevet ældre — ligesom resten af din krop. Det er at sammenligne med rynker eller grå hår. Det er en del af at blive ældre, og det betyder ikke, at noget er ødelagt.

2. Slidgigt og smerter korrelerer dårligt

Det her er nok den vigtigste pointe i hele artiklen, og evidensen er meget stærk.

Forskningen viser konsekvent kun en moderat sammenhæng mellem strukturelle MR-fund (slidgigt, diskusdegeneration, diskusbuling) og oplevelsen af rygsmerter. Mange mennesker med "slemme" fund har ingen smerter. Mange mennesker med voldsomme smerter har stort set normale scanninger. Og to mennesker med præcis samme fund kan opleve smerten vidt forskelligt.

Det betyder ikke, at smerten er noget, de bilder sig ind. Det bekræfter blot det, vi ved, nemlig at smerte er multifaktoriel. Den påvirkes af belastning, men også af søvn, stress, generel sundhed, fysisk kapacitet, og — vigtigst af alt — hvad du tænker om din krop. Når du tror, ryggen er slidt op, har hjernen en tendens til at skrue op for følsomheden i området. Når du forstår, at ryggen er robust og kan blive stærkere, går følsomheden ned.

Det er præcis det skift, Joanna oplevede. Hendes MR-fund ændrede sig ikke i løbet af det år, hun trænede hos os. Men hendes oplevelse af ryggen ændrede sig fundamentalt — fordi hun blev stærkere, og fordi hun forstod, hvad hun havde at gøre med.

3. Bevægelse fodrer leddet — på tre forskellige tidshorisonter

Den vigtigste fysiologiske pointe at forstå: bevægelse og belastning er det, der holder leddet sundt. Det sker på tre forskellige niveauer:

Kortsigtet (minutter til timer): "Smøring" af leddet. Når du bevæger dig, blandes ledvæsken og fordeles jævnt over kontaktfladerne i leddet. Friktionen falder, og leddet bevæger sig lettere. Det er grunden til, at en stiv ryg om morgenen føles bedre efter ti minutters bevægelse. Det er ikke noget mystisk — det er fluiddynamik i leddet.

Mellemlang sigt (timer til dage): Brusken fodres som en svamp. Brusken har ingen blodforsyning, og kan derfor ikke få næring den klassiske vej. Den får i stedet næring fra ledvæsken — men kun, når trykvariation under bevægelse presser væsken ind og ud af brusken. Forestil dig en svamp: når du klemmer den, presses gammelt vand ud; når du slipper, suger den nyt vand til sig. Bevægelse er svampen, der bliver klemt og sluppet. Inaktivitet betyder, at svampen ligger stille — og brusken sulter gradvist.

Langsigtet (uger til måneder): Brusken tilpasser sig gennem det, der kaldes turnover-effekten. Bruskens egne celler bliver mere aktive i både at nedbryde gammelt bruskvæv og opbygge nyt, når leddet bliver belastet systematisk. Resultatet er over tid en mere robust brusk og en bedre balance i leddet. Det er en langsom proces, men den er reel, og forskning på MR-scanninger har vist mønstret gang på gang: brusk i led, der bliver belastet regelmæssigt, er tykkere og mere robust end brusk i led, der ikke bliver brugt.

Alle tre processer afhænger af det samme: at leddet bliver brugt. Inaktivitet betyder mindre smøring, dårligere bruskernæring og forskudt turnover. Det er sådan, "slidgigt" reelt opstår — ikke af for meget brug, men af for lidt.

4. Løb slider ikke på leddene — tværtimod

Den sidste pointe er måske den mest kontraintuitive. Mange tror, at høj-belastnings-aktiviteter som løb og tung styrketræning fremskynder slidgigt. Forskningen viser det modsatte.

En stor meta-analyse fra 2017 sammenlignede risikoen for slidgigt i knæ og hofter på tværs af forskellige grupper:

• Inaktive mennesker: 10,2 % udvikler slidgigt
• Motionsløbere: 3,5 % udvikler slidgigt
• Konkurrenceløbere (elite, mange timer ugentligt over år): 13,3 %

Det er bemærkelsesværdige tal. Motionsløbere har en tredjedel af risikoen for slidgigt sammenlignet med inaktive. Først når man kommer op på eliteniveau med mange timers træning ugentligt over flere år, ser man en let forøget risiko — og den er stadig kun marginalt højere end at være inaktiv.

Det er værd at huske, at studiet kigger på strukturelle fund — ikke på smerter eller funktion. Eliteløbere har lidt flere fund på et røntgenbillede, men forskningen viser også, at deres faktiske livskvalitet, funktion og hverdagssmerter typisk er lige så god eller bedre end inaktive menneskers. Det binder tilbage til den forrige pointe: fund og smerter er ikke det samme.

Den enkleste fortolkning: For næsten alle mennesker er problemet ikke for meget aktivitet. Det er for lidt. Og selv det, mange opfatter som "slidsom" aktivitet — som at løbe — er beskyttende for leddene, ikke skadeligt.

Forudsætningen er selvfølgelig, at du starter et sted, der passer til din nuværende kapacitet, og bygger op gradvist og kontrolleret. Det er ikke fordi du skal ud og løbe en halvmarathon i morgen — det er fordi belastning, der bliver doseret med fornuft over tid, er en investering i leddet, ikke en udmattelse af det.

Selvfølgelig findes der undtagelser. En brolægger, der har lagt sten i 40 år, kan have udviklet forandringer drevet af overbelastning. Men det er den absolutte minoritet. For langt de fleste voksne er slidgigt en konsekvens af stillesiddende job, for lidt bevægelse, og en livsstil der ikke fodrer ryggen, som den har brug for at blive fodret.

Det er derfor, vi gerne vil væk fra ordet "slidgigt" som forklaringsramme. En mere præcis betegnelse er "aldersbetingede forandringer" eller "degenerative forandringer" — som ikke siger noget om, hvorfor forandringerne er opstået, ud over at det er en naturlig del af at være den biologiske organisme, vi mennesker er. Og som du nu kan se: For langt de fleste mennesker er den ærlige forklaring, at ryggen har manglet den belastning, der holder den sund — ikke at den har fået for meget.

Symptomer på slidgigt i ryggen

De typiske symptomer er:

• Stivhed, særligt om morgenen eller efter længere tids stillesiddende
• Smerter eller stramhed, der bedres med bevægelse og opvarmning
• Smerter, der kan komme tilbage senere på dagen efter længere tids belastning
• Begrænset bevægelighed i lænd eller nakke
• Diffus, dump smerte snarere end skarp eller stikkende

Et af de mest karakteristiske mønstre er, at det er værst, når du har været inaktiv et stykke tid. Du står op om morgenen og er stiv. Du har siddet i bilen i to timer og kan knap rejse dig. Du har siddet stille foran computeren i en time og skal bruge et øjeblik på at komme i gang. Men når du har bevæget dig lidt, bliver det bedre.

Det er ikke et tilfælde. Det er præcis den fysiologi, vi var inde på ovenfor: leddet trives med bevægelse. Det føles dårligt, når det er stillet, og bedre, når det er i brug. Og når man over længere tid har gennemført regelmæssig, struktureret styrketræning, ser vi oftest, at disse symptomer forbedres langsomt men sikkert.

Slidgigt i lænden vs. øvre ryg

Slidgigt kan optræde overalt i rygsøjlen, men den mest almindelige lokalisation er lænden (lumbal slidgigt). Det skyldes, at lænden er det område, der bærer mest belastning i hverdagen og har mest bevægelse. Slidgigt i lænden giver typisk symptomer som lokal stivhed, smerter ved aktivitet og morgenstivhed.

Slidgigt højere oppe — i den øvre eller midterste ryg (thoracal-regionen) — er mindre almindelig, fordi området er mere stabilt rent anatomisk. Når det optræder, kan det give lokal smerte og stivhed midt på ryggen.

Slidgigt i nakken er også almindelig hos voksne over 50 og kan give nakke- og skuldersmerter, stivhed og nogle gange hovedpine.

Slidgigt i ryggen og diskusprolaps — sammenhæng

De to tilstande kan eksistere sammen. Slidgigt i ryggen omfatter ofte diskusdegeneration — gradvise forandringer i mellemhvirvelskiverne — og en diskusprolaps kan opstå i samme område. Det betyder, at du sagtens kan have begge dele på en MR.

Det betyder ikke, at det ene har "forårsaget" det andet, eller at det er ekstra alvorligt. Begge tilstande responderer på den samme grundlæggende tilgang: gradvis belastning, styrketræning og tålmodighed. Hvis du har fået diagnosen diskusprolaps og vil dykke dybere ned i, hvad det betyder, har vi skrevet en mere udførlig artikel om diskusprolaps.

Behandling af slidgigt i ryggen

Den vigtigste pointe først: Behandlingen er ikke at skåne kroppen. Det er gradvis belastning og bevægelse.

Det er konklusionen i internationale kliniske retningslinjer for slidgigt. Styrketræning er førstevalg, ikke som et supplement til medicin eller kirurgi, men som den primære behandling. Og det er den tilgang, vi bygger vores arbejde på.

For mennesker med slidgigt i ryggen er det især vigtigt, fordi det vender hele fortællingen på hovedet. Du har ikke brug for at beskytte din ryg. Du har brug for at belaste den — gradvist, systematisk og over længere tid.

Det er præcis det, vi gjorde med Joanna. Hun begyndte med én ugentlig træning, og vi byggede op derfra. Ingen hyperfokus på selve "slidgigten." Bare et fuldkropsprogram, hvor vi gradvist øgede belastningen. Hver gang hun kom igennem en træning, var det også en oplevelse for hendes nervesystem: "okay, det her er trygt, det her er noget, jeg kan." Det er en undervurderet men afgørende del af behandlingen — at lære kroppen og hovedet, at belastning ikke er fjenden, tværtimod. Hun havde det rent faktisk bedre efter en træning, end da hun trådte ind ad døren.

Hos os arbejder vi ud fra de samme principper, som vi gør ved andre rygproblematikker, såsom diskusprolaps og spinalstenose: hold dig i gang, byg styrke op, og giv det tid. For læsere, der vil dybere ind i smertefysiologien — hvorfor træning er smertestillende i sig selv, og hvordan nervesystemet tilpasser sig over tid — kan vores diskusprolaps-artikel give en mere udførlig forklaring.

Hvad skal man undgå med slidgigt i ryggen?

Et af de mest stillede spørgsmål. Svaret er kort: ingenting specifikt — ud over inaktivitet og unødig frygt for at bevæge sig.

Der er ikke en bestemt bevægelse, der er farlig for en ryg med slidgigt. Du må gerne bøje dig forover. Du må gerne løfte. Du må gerne squatte, dødløfte og løbe. Du må gerne dyrke sport. Det handler om at finde det belastningsniveau, du kan tolerere på nuværende tidspunkt, og bygge op derfra — ikke om at undgå bestemte bevægelser.

Det, der virkelig giver bagslag på lang sigt, er inaktivitet. Det er den ene ting, vi advarer mod. Det klassiske råd "pas på din ryg" er paradoksalt nok det mest skadelige du kan høre, fordi det får dig til at gøre præcis det modsatte af, hvad ryggen har brug for — og det får nervesystemets alarmklokker til at larme unødvendigt meget.

Smertestillende

Sundhedsstyrelsens nationale anbefalinger fra 2025 er klare: paracetamol, NSAID og opioider bør ikke bruges rutinemæssigt ved rygsmerter. Tal med din læge — vores pointe er bare, at smertestillende ikke er behandlingen. Det er højst et redskab til at komme i gang med det, der virker på længere sigt.

Operation — sjældent relevant

Operation er ikke en standardbehandling for slidgigt i ryggen. Det bliver først relevant i specifikke situationer — fx hvis der er udviklet en spinalstenose med svær påvirkning af gangfunktionen, eller hvis der er større neurologiske udfald som ikke responderer på konservativ behandling. Vi er ikke læger, så den vurdering skal du tage med en speciallæge. Men for langt de fleste mennesker med slidgigt i ryggen er operation ikke en del af billedet.

Øvelser mod slidgigt i ryggen

Som ved alle de andre ryg-tilstande har vi ikke en særlig "slidgigt-protokol." Vi har et fuldkropsprogram, som vi tilpasser til det enkelte menneske. De øvelser, der er særligt centrale for klienter som Joanna:

Hack Squat træner hele underkroppen effektivt, bortset fra baglår, hvorfor vi altid laver den i kombination med leg curls. Men det vigtigste er den aksiale belastning ned gennem ryggen, som "fodrer" brusk, knogle, diskus og resten af strukturerne.

Leg Curl træner det, vi ikke får i vores squat — og stærke baglår er en nødvendighed for at være stærk omkring bækkenet og lænden.

Bulgarian Split Squat træner ét ben ad gangen og giver dig "balance- og styrketræning i én bevægelse." Den udfordrer hele hofte- og lændeområdet i en funktionel position uden at kræve tung belastning på selve ryggen — men den giver samtidig en rotationsmodstand, som man aktivt skal kæmpe imod, og det gør ryggen mere robust over for den type bevægelser.

Glute Bridge rammer ballerne direkte. Stærke baller stabiliserer hele lænd-bækken-hofte-regionen og er en af de mest centrale muskelgrupper at få bygget op.

Rumænsk dødløft er ikke en øvelse, vi normalt starter vores klienter ud med. Den er mere teknisk krævende, og mange er for nervøse for at prøve den. Det kan lede til, at de ikke får de positive oplevelser, vi er ude efter, for at få det positive loop i gang. Men efter noget tid kan vi begynde at lægge den ind i programmet — for at vise vores klienter, hvor stærk deres ryg er, og at den også kan håndtere belastning på den måde.

Vi bruger dobbelt progression: du arbejder dig op i gentagelser med samme vægt, og når du rammer toppen af gentagelsesintervallet i alle sæt, øger du vægten. Det er den enkleste og mest holdbare måde at sikre, at du faktisk bliver stærkere over tid.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste med slidgigt i ryggen klarer sig fint med en tilpasset, aktiv tilgang. Men nogle situationer kræver lægelig vurdering:

• Smerter, der ikke aftager efter 6-8 uger med en aktiv tilgang
• Tiltagende neurologiske udfald — voksende svaghed, tiltagende følelsesløshed
• Markant forværret balance eller gangfunktion
• Symptomer ledsaget af feber, uforklarligt vægttab eller almen utilpashed
• Smerter efter traume (fald, ulykke)

Er du i tvivl, så kontakt din læge.

FAQ om slidgigt i ryggen

Hvordan føles gigt i ryggen?

Den typiske oplevelse er stivhed, særligt om morgenen og efter længere tids stillesiddende. Smerterne er ofte diffuse og dumpe snarere end skarpe. Det bliver typisk bedre, når du har været i bevægelse et stykke tid, og kan komme tilbage efter længere tids belastning eller stillesiddende. Mange beskriver det som en ryg, der "skal varmes op," før den fungerer normalt.

Hvad er spinal artrose?

Spinal artrose er det medicinske fagudtryk for slidgigt i rygsøjlen. Det dækker over aldersrelaterede forandringer i facetleddene og mellemhvirvelskiverne. Det er ikke en sygdom i klassisk forstand — det er en gradvis forandring, der findes hos langt de fleste voksne, hvis man scanner dem. Forandringerne korrelerer dårligt med smerte.

Er slidgigt og gigt det samme?

Nej, det er to forskellige tilstande, der ofte forveksles. Slidgigt (artrose) er en aldersrelateret forandring i leddet, hvor balancen mellem nedbrydning og opbygning af brusk er forskudt. Det er ikke en sygdom i klassisk forstand. Det, mange omtaler som "gigt" — typisk leddegigt (reumatoid artrit) — er derimod en autoimmun, inflammatorisk sygdom, hvor kroppens eget immunforsvar angriber leddene. De to tilstande har forskellige årsager, forskellige forløb og forskellige behandlinger. Hvis du har fået konstateret slidgigt, har du altså ikke "gigt" i den klassiske inflammatoriske forstand — og prognosen er væsentligt bedre.

Hvad gør man ved rygsøjlegigt?

Den mest effektive tilgang er gradvis styrketræning og bevægelse. Det er det modsatte af "skån og hvil," som mange møder — men det er den, der har bedst evidens. Internationale retningslinjer anbefaler styrketræning som førstevalg. Smertestillende, massage og passive behandlinger kan dæmpe symptomerne kortvarigt, men adresserer ikke årsagen.

Hvad skal man undgå, når man har slidgigt i ryggen?

Ingenting specifikt — ud over inaktivitet og unødig frygt for at bevæge sig. Der er ikke en bestemt bevægelse, der er farlig for en ryg med slidgigt. Du må gerne bøje dig forover, løfte, squatte, løbe og dyrke sport. Det handler om at finde det belastningsniveau, du kan tolerere, og bygge op derfra.

Kan slidgigt i ryggen give førtidspension?

For langt de fleste mennesker er svaret nej. Slidgigt i ryggen er ikke en automatisk vej til invaliditet eller pension — det er en tilstand, der bliver håndterbar med den rette tilgang. Vi ser det igen og igen hos klienter, der var bekymrede for fremtiden: med systematisk styrketræning og en plan, de kan holde, vender frygten om at miste sin arbejdsevne typisk om i løbet af måneder.

Kan slidgigt og diskusprolaps hænge sammen?

Ja, de to tilstande optræder ofte sammen. Slidgigt i ryggen omfatter typisk gradvise forandringer i diskussen, og en diskusprolaps kan opstå i samme område. Det betyder ikke, at det er mere alvorligt — begge tilstande responderer på samme grundtilgang: gradvis belastning og styrketræning. Vi har skrevet udførligt om diskusprolaps i en separat artikel.

Skal man opereres for slidgigt i ryggen?

For langt de fleste er svaret nej. Operation er ikke en standardbehandling for slidgigt — det bliver først relevant ved specifikke komplikationer som svær spinalstenose med påvirket gangfunktion, eller progredierende neurologiske udfald. Slidgigt alene er ikke en operationsindikation.

Kan man løbe med slidgigt i ryggen?

Ja, og det er ofte gavnligt. Joanna er et godt eksempel — hun løber i dag 3-5 km om ugen efter at have været bange for at løbe i månedsvis. Forskningen viser, at motionsløbere har lavere risiko for at udvikle slidgigt end inaktive mennesker. Belastning, du kan tolerere, er ikke en fjende for en ryg med slidgigt. Det er en del af det, der holder ryggen sund.

Mindre fokus på diagnosen, mere fokus på dig

Det, der typisk virker bedst ved slidgigt i ryggen, er ikke endnu en behandling, der kredser om diagnosen. Det er en plan, der bygger hele kroppen op — og en behandler, der ser dig som meget mere end et scanningssvar. Det er den tilgang, Joanna fandt hos os. Og det er den, vi tilbyder dig.

Book en gratis opstartssamtale og hør hvordan personlig træning i København kan se ud for dig — enten i vores private træningscenter eller som et opkald, hvis det passer dig bedre.

Referencer

Brinjikji, W., Luetmer, P. H., Comstock, B., Bresnahan, B. W., Chen, L. E., Deyo, R. A., Halabi, S., Turner, J. A., Avins, A. L., James, K., Wald, J. T., Kallmes, D. F., & Jarvik, J. G. (2015). Systematic literature review of imaging features of spinal degeneration in asymptomatic populations. American Journal of Neuroradiology, 36(4), 811–816. https://doi.org/10.3174/ajnr.A4173

Suri, P., Hunter, D. J., Rainville, J., Guermazi, A., & Katz, J. N. (2013). Presence and extent of severe facet joint osteoarthritis are associated with back pain in older adults. Osteoarthritis and Cartilage, 21(9), 1199–1206. https://doi.org/10.1016/j.joca.2013.05.013

Alentorn-Geli, E., Samuelsson, K., Musahl, V., Green, C. L., Bhandari, M., & Karlsson, J. (2017). The association of recreational and competitive running with hip and knee osteoarthritis: A systematic review and meta-analysis. Journal of Orthopaedic & Sports Physical Therapy, 47(6), 373–390. https://doi.org/10.2519/jospt.2017.7137

Bannuru, R. R., Osani, M. C., Vaysbrot, E. E., Arden, N. K., Bennell, K., Bierma-Zeinstra, S. M. A., et al. (2019). OARSI guidelines for the non-surgical management of knee, hip, and polyarticular osteoarthritis. Osteoarthritis and Cartilage, 27(11), 1578–1589. https://doi.org/10.1016/j.joca.2019.06.011

Endean, A., Palmer, K. T., & Coggon, D. (2011). Potential of magnetic resonance imaging findings to refine case definition for mechanical low back pain in epidemiological studies: A systematic review. Spine, 36(2), 160–169. https://doi.org/10.1097/BRS.0b013e3181cd9adb

Munster, A. B., Bennell, K. L., Bricca, A., Holm, P. M., Roos, E. M., & Skou, S. T. (2023). Cartilage tissue turnover increases with high- compared to low-intensity resistance training in patients with knee OA. Osteoarthritis and Cartilage Open, 5(1), 100335. https://doi.org/10.1016/j.ocarto.2023.100335

Sundhedsstyrelsen (2025). Nationale kliniske anbefalinger for brug af paracetamol, NSAID og opioider til behandling af akutte lænderygsmerter hos voksne. https://www.sst.dk/nyheder/2025/medicin-virker-ikke-mod-akutte-laenderygsmerter