Iskiasnerve: Smerter, øvelser og behandling [2026]

Thea, 34, tandlæge fra Østerbro, kom til os godt seks måneder efter, at hun havde født sit andet barn. Hun havde altid haft "noget" med højre hofte — en gammel kending hun var lidt vant til — men under sidste del af graviditeten begyndte det at brede sig. En jagende smerte fra hoften, ned gennem ballen, ud i låret og nogle gange helt ned i læggen. Hun havde håbet, det ville gå væk efter fødslen. Men seks måneder senere var det der stadig. Intensiteten varierede fra dag til dag. Det var værst om morgenen og efter længere tid stillesiddende — og oftest bedre i løbet af dagen, når hun fik bevæget sig.

Hun havde gjort, hvad mange gør i hendes situation. Bestilte tid hos egen læge. Blev henvist til MR. Gik til fysioterapeut og fik strækøvelser. Prøvede en osteopat. Prøvede akupunktur. Hver behandler havde sin egen forklaring. Den ene kaldte det piriformis-syndrom. Den anden var sikker på, det kom fra bækkenet. Den tredje pegede på MR'en, der viste en mild diskusudbuling i lænden — som i øvrigt også var at se på en tidligere scanning, hun havde fået lavet for fem år siden, helt uden symptomer.

Det var omtrent dér, hun var nået, da hun kontaktede os. Træt af at få modstridende forklaringer. Træt af behandlinger, der kortvarigt lindrede, men aldrig ændrede noget grundlæggende.

Det første, vi sagde til hende, var noget, hun ikke havde hørt før: At det, hun oplevede, var iskias-symptomer — og at iskias ikke er en diagnose i sig selv. Det er et symptom. Et fællesnavn for smerter, der stråler fra lænd eller balle ned i benet, fordi man mistænker, at iskiasnerven eller en af dens rødder er irriteret. Det kan komme fra mange ting. Og i mange tilfælde er der ikke én klar synder — det er formentlig en kombination af forskellige ting.

Vi sagde også noget andet, hun ikke havde hørt før: At det egentlig var lidt lige meget, præcis hvad der irriterede nerven. Behandlingen er stort set den samme uanset.

Thea startede et 6-ugers forløb med to ugentlige træninger. Vi gjorde det, vi altid gør — satte hende på vores almindelige fuldkropsprogram og justerede belastningen til, hvad hun kunne tolerere på dagen. Ingen specielle iskias-øvelser. Ingen ekstra fokus på, hvor det gjorde ondt. Bare struktureret styrketræning, hvor vi gradvist øgede vægten hen over ugerne.

Hun blev så glad for tilgangen — og særligt fraværet af den konstante opmærksomhed på hendes problem, hun havde mødt alle de andre steder — at hun fortsatte med endnu et 12-ugers forløb. Og endnu et. I dag er hun på vej ind i sit fjerde forløb. Hun har én personlig træning om ugen og har planer om at fortsætte længe endnu. Ikke fordi smerten skal "behandles" mere, men fordi hun har erfaret, hvor godt hun får det af at træne og følelsen af at være stærk.

Mildere iskias-smerter dukker stadig op en sjælden gang imellem. Men de fylder ikke noget i hendes hverdag længere. Hun har lært at se det lidt som en forkølelse eller en influenza. Irriterende, men ikke farligt — og noget, der går over igen. En graviditet og fødsel er en stor fysisk omstilling for kroppen, og det er ikke unormalt, at kroppen reagerer med både infektioner og smertesymptomer en tid efter. Det vigtigste er at være god mod sig selv undervejs, og at have en plan, der bygger kroppen op igen.

"Iskias-symptomer kan betyde alverdens ting. Men det har tydeligvis ikke hjulpet Thea at gå til forskellige behandlere for at finde 'årsagen' — læge, scanning, fysioterapeut, osteopat. Behandlingen ender oftest med at være træning og tid alligevel. Så det er det, vi gør fra start — bare med et mere optimistisk fokus og mindre fokus på 'sygdommen'. Vi mener i øvrigt, at piriformis-syndrom er lidt af en skraldespandsdiagnose, og vi er egentlig lidt ligeglade, så længe der ikke er tegn på noget mere alvorligt. Vi kalder det bare smerter fra hoften eller ballen med udstråling — og så fokuserer vi ikke mere på det. Vi fokuserer på det, vi rent faktisk kan gøre noget ved." — Mathias Busk, fysioterapeut & personlig træner

Hvad er iskiasnerven — og hvor sidder den?

Iskiasnerven er kroppens længste og tykkeste nerve. Den dannes af nerverødder fra de nederste hvirvler i lænden og det øverste sakralområde (L4 til S3), løber ud gennem ballen, ned langs bagsiden af låret, og forgrener sig ved knæet i to grene, der løber videre ned langs henholdsvis bagsiden af læggen og forsiden af underbenet — og helt ned til foden.

Det er den nerve, der forsyner stort set hele benets bagside og underben både motorisk og sensorisk. Og det er grunden til, at irritation af nerven kan give symptomer alle de steder, den løber.

Når vi taler om "iskias," mener vi i daglig tale smerter, der stråler fra lænd eller balle ned i benet — typisk i ét ben, sjældent i begge. Men det er værd at huske: Iskias er et symptom, ikke en sygdom. Det er ikke nerven, der er "syg." Det er nerven, der bliver irriteret af noget i nærheden — typisk en diskusudbuling, en aldersrelateret forsnævring eller stram muskulatur omkring ballen.

Men irritation kan også komme fra noget, der ikke er mekanisk. Hormonelle ændringer — særligt under graviditet eller i de hektiske måneder efter en fødsel — kan bidrage. Stress, søvnmangel og kronisk forhøjet aktivitet i nervesystemet kan gøre det samme. Og hos nogle mennesker er nervesystemet over tid blevet mere generelt følsomt — det fænomen kalder vi central sensibilisering, og det betyder kort sagt, at den samme mekaniske påvirkning kan opleves meget forskelligt fra dag til dag.

Det er en af grundene til, at det samme "diskusfund" på en MR kan give voldsomme symptomer hos én person og slet ingen hos en anden. Og det er en del af forklaringen på, hvorfor iskias-smerter ofte svinger op og ned, uden at der nødvendigvis sker noget anderledes mekanisk i ryggen.

Symptomer på iskias

De typiske symptomer er:

• Smerte, der stråler fra lænd eller balle ned i benet — kan ramme låret, læggen og foden
• En jagende, brændende eller elektrisk fornemmelse, særligt i bestemte stillinger
• Prikken eller følelsesløshed i benet
• Svaghedsfornemmelse — at benet "ikke svarer" som det plejer
• Forværring ved at sidde længe, ved hoste, nys eller bestemte bevægelser

Intensiteten kan svinge fra en mild gene til voldsomme smerter, der dominerer hverdagen. Men her er det vigtige: Hvor voldsomt det føles, siger ikke ret meget om, hvor alvorligt det er. De fleste tilfælde bedres over uger og måneder, uanset hvor kraftigt det startede.

Symptomerne kan også svinge fra dag til dag — eller fra uge til uge — uden at der nødvendigvis sker noget mekanisk anderledes i ryggen eller hoften. Stress, søvn, hormonelle ændringer og det generelle aktivitetsniveau spiller alle ind på, hvor følsomt nervesystemet reagerer på den underliggende irritation. Det er én af grundene til, at to mennesker med "samme" fund på en MR kan opleve symptomerne helt forskelligt — og at den samme person kan have gode og dårlige perioder uden klar forklaring.

Iskiasnerve i klemme — hvad betyder det?

"Iskiasnerven i klemme" er et udtryk, mange bruger, men det er en lidt misvisende formulering. Det giver et billede af, at nerven er klemt af en muskel eller knogle, som om en hånd holder den i et fast greb. Sådan er det sjældent.

Du har måske også hørt billedet med haveslangen, som nogen står og trykker på, så vandet ikke kan komme igennem. Det er en populær metafor blandt behandlere, fordi det er nemt at forstå. Men det er præcis dén type forklaring, vi gerne vil væk fra. Den planter en idé om, at noget er fysisk klemt og skal "frigøres" — og det fører ofte til en lang række behandlinger, der ikke bygger noget reelt op. Det er også et godt eksempel på en nocebo-effekt: ord og billeder, der i sig selv kan forværre oplevelsen af smerte, fordi de antyder, at noget alvorligt er i gang.

Det, der typisk sker, er at nerven eller nerverødderne ved lænden bliver irriteret — af inflammation, af mekanisk kontakt med en diskusudbuling, af forsnævringer i rygkanalen, eller af en bredere følsomhed i nervesystemet, der gør, at mindre stimuli giver større udsving i symptomerne. Det føles som om noget er i klemme. Men i langt de fleste tilfælde er der ikke en muskel, der skal frigøres, eller en kompression, der skal "lirkes løs" af en behandler.

Det samme gælder ordet "betændelse i iskiasnerven." Mange bruger det i daglig tale, men det er typisk ikke en infektion eller en egentlig betændelse. Det er en irritation af nerven — og det er en vigtig sproglig forskel, fordi det ændrer, hvad der giver mening at gøre ved det.

Årsager — hvorfor opstår iskias?

De hyppigste årsager:

Diskusprolaps i lænden. En udbuling i en af de nederste mellemhvirvelskiver kan irritere en nerverod, og smerten breder sig ned ad iskiasnervens forløb. Vi har skrevet udførligt om diskusprolaps — herunder hvorfor scanningsfund ofte ser dramatiske ud uden at sige meget om årsagen til smerten — i vores artikel om diskusprolaps.

Spinalstenose. En aldersrelateret forsnævring af kanalen i ryggen, hvor nerverne løber. Mest almindelig hos voksne over 50.

Piriformis-syndrom. Den teori, at piriformis-musklen (en lille muskel i ballen) klemmer iskiasnerven, hvor den passerer gennem ballen. Det er en omdiskuteret diagnose. Nogle behandlere bruger den meget. Vi er mere afdæmpede. Vores erfaring er, at det ofte bruges som en skraldespandsdiagnose, når man ikke kan finde noget andet. Og uanset om det er piriformis, en lille hofteirritation, eller noget helt tredje, der ligger bag, så er behandlingen i grove træk den samme: gradvis belastning og styrketræning af hele hofte- og lændeområdet.

Graviditet og perioden efter fødslen. Mange kvinder oplever iskias-symptomer i sidste trimester og i månederne efter fødslen — som Theas historie viser. Det er en kombination af flere ting: hormonet relaxin gør bækken og ledbånd mere fleksible, livmoderen øger trykket på nerverne, og holdningen ændrer sig markant. Efter fødslen tager kroppen lang tid om at restituere — bækkenbund, mave, holdning og hormonbalance normaliserer sig over måneder og ofte et til to år. Det betyder ikke, at der er noget galt, hvis kroppen stadig føles anderledes lang tid efter fødslen.

Centralt sensibiliseret nervesystem. En faktor, der ofte overses. Ved længerevarende smerter — eller ved kombinationen af stress, søvnmangel og lav fysisk kapacitet — kan nervesystemet blive mere generelt følsomt. Det betyder, at den samme mekaniske irritation opleves kraftigere, end den ellers ville være. Det er ikke "indbildning". Det er en reel fysiologisk forandring i, hvordan kroppen behandler smertesignaler. Og det er en del af grunden til, at struktureret styrketræning kombineret med undervisning i smerteteori og optimistisk guidance fra en aktivt fokuseret behandler, ofte virker bedre end mere "specifikke" behandlinger — det dæmper nemlig netop denne overfølsomhed gradvist over tid, samtidig med at det bygger dig stærkere og mere robust.

Andre årsager. Inflammation, infektion, traumer eller — meget sjældent — tumorer kan også irritere nerven. Det er en del af grunden til, at en lægelig vurdering er værd at få, hvis symptomerne ikke følger det forventede forløb.

For mange er der ikke én klar synder. Det er en kombination af gamle ting, der har bygget sig op over tid, og nye ting, der har sat det i gang. Men her er det vigtige: For næsten alle de mennesker, vi ser med iskias, er behandlingen i grove træk den samme. Det er sjældent værd at bruge for lang tid på at jagte den præcise årsag, så længe vi kan udelukke alvorlige underliggende tilstande.

Behandling af iskias

Den vigtigste pointe først: Iskias er for de fleste en tilstand, kroppen klarer over uger eller måneder — særligt hvis du holder dig generelt sund, rask og så aktiv som muligt under forløbet.

Derfor er det også oftest et problem, når man mødes af en tendens til at skulle undersøge og behandle problemet meget specifikt og fokuseret. Og den klassiske reaktion på iskias er at "skåne" området, ligge stille, undgå at belaste, vente til det går over. Og det er også okay at gøre, særligt i starten af et forløb. Men det er ikke det, evidensen peger på er bedst på den lange bane. Tværtimod: undervisning i hvad det egentlig er, hvad prognosen siger, introduktion til struktureret træning med gradvis belastning og generel bevægelse bør i stedet alle være en del af "behandlingen".

Hos os arbejder vi ud fra tre enkle principper:

Forstå hvad det er, og hvad du kan forvente. Det første, vi gør, er ikke at give dig en øvelse. Det er at give dig en forklaring. Hvad iskias er, hvad det ikke er, og hvordan det typiske forløb ser ud.

Når du forstår, at du har at gøre med noget irriterende men dybest set ufarligt, som går over igen, så ændres oplevelsen af det. Det er ikke en floskel. Det er et af de mest robust dokumenterede greb i moderne smertebehandling: simpel, ærlig information om tilstanden reducerer smerteoplevelsen og fremskynder forløbet. Det er også det modsatte af, hvad mange iskias-patienter får — nemlig vage og dramatiske formuleringer om "noget i klemme" eller "nerver, der er presset," der i sig selv kan gøre symptomerne værre.

Bliv ved med at bevæge dig. Gå, gå mere, gå dagligt. Bevægelse er ikke skadeligt for en irriteret nerve — det er ofte det modsatte. Gang er en af de bedste ting, du kan gøre, hvis du har iskias. Det reducerer stivhed, holder cirkulationen i gang, og det giver kroppen besked om, at den ikke er "ødelagt." Gåture alene løser sjældent problemet, men de er en lavtærskel-indgang, som alle kan starte med og giver en masse endorfiner.

Byg styrke op i hele kroppen. Det er der, den langsigtede gevinst ligger. En stærk krop fordeler belastningen bedre i hverdagen, reducerer irritationen i området over tid, og gør kroppen mere robust over for tilbagefald.

For Thea var det her det centrale skift. Hun havde i månederne efter fødslen primært lavet udstrækning, små hjemmeøvelser og fået manuel behandling. Det havde lindret kortvarigt, men aldrig flyttet noget grundlæggende. Da hun startede med struktureret styrketræning hos os, oplevede hun gradvist, at smerterne fyldte mindre — ikke fordi vi gjorde noget specielt for nerven, men fordi hele hendes hofte-, balle- og rygmuskulatur blev stærkere og bedre rustet til hverdagens belastning. Samtidig påvirkede træningen også selve nervesystemets følsomhed: når kroppen gentagne gange oplever, at belastning er trygt og håndterbart, falder den overfølsomhed, der ellers kan holde symptomerne ved lige.

De faktorer, der gør nervesystemet mere følsomt

Det er værd at vide, at iskias-symptomer ikke kun handler om det, der foregår i ryggen eller hoften. De påvirkes også markant af nogle ting, der sjældent bliver nævnt, når man søger hjælp:

• Søvn. Dårlig søvn skruer op for smertefølsomheden. Det er én af de mest robust dokumenterede sammenhænge i moderne smerteforskning. Hvis du sover dårligt, oplever du mere smerte — også af præcis den samme mekaniske irritation.
• Stress. Kronisk stress holder nervesystemet i alarmberedskab og forstærker både inflammation og smertesignaler.
• Bekymring om symptomerne selv. Frygt og katastrofetænkning er en af de stærkeste prædiktorer for langvarige smerter. Når du går rundt og venter på næste smerteanfald, opnår nervesystemet præcis den følsomhed, der gør anfaldet mere intenst.
• Generel sundhed og aktivitetsniveau. Lav fysisk kapacitet, dårlig kost, rygning, lavt energiniveau, social isolation — alle bidrager til, hvor følsomt kroppen reagerer på den underliggende irritation.

Vi går ikke nødvendigvis i dybden med alle disse områder ved hver træning. Men vi nævner dem, vi anerkender dem, og vi taler om dem, hvor det giver mening. Fordi det ofte er kombinationen af stærkere krop, bedre søvn, mindre frygt og mere generel aktivitet, der er det, der reelt flytter symptomerne — ikke en enkelt øvelse eller en specifik behandling.

Massage — kortvarig lindring, ikke behandling

Massage kan føles rart. Det kan dæmpe symptomerne i timer eller dage. Det er værd at vide, at massage primært virker ved at modulere smerten gennem nervesystemet og give en oplevelse af en mindre spændt muskel — det er ikke et mekanisk "løsne"-fænomen, selvom det føles sådan. Men det ændrer ikke det underliggende problem og bør ikke erstatte den primære tilgang. Vi siger ikke, at det er forbudt — vi siger, at det er en kort gevinst, ikke en investering.

Udstrækning — kan lindre, men er ikke løsningen

Strækøvelser for iskias er en af de mest udbredte tilgange. Piriformis-stræk, hamstring-stræk, knæ-til-bryst, "due-positionen" fra yoga. De kan give kortvarig lindring, og det er der ikke noget galt med.

Men her er nuancen: Udstrækning løser ikke problemet. Folk, der har lavet stræk i månedsvis, kommer ofte til os med præcis samme symptomer, som de havde, da de startede. Hvis udstrækning var løsningen, ville problemet være væk på det tidspunkt.

Der er også en mindre håndgribelig pointe. Når du strækker for at "lindre din iskias", minder du dig selv om, at du har iskias. Hver gang. Det holder fokus på symptomet og kan paradoksalt nok gøre det mere fremtrædende i din hverdag, end det behøvede at være. Det er ikke fordi udstrækning er forbudt — det er fordi vi gerne vil flytte fokus væk fra "at fikse den ømme region" og over på "at bygge en stærkere krop."

Vores anbefaling: Hvis du gør stræk i forvejen og synes, det er rart, så fortsæt gerne. Men det bør ikke være rygraden i din genoptræning, og øvelserne, du starter op på, skal være nogen, du vil fortsætte med resten af dit liv, præcis som dem i vores Full Body program.

Øvelser mod iskias

Som ved alle de andre tilstande, vi har skrevet om, har vi ikke en særlig "iskias-protokol." Vi har et fuldkropsprogram, som vi tilpasser til det enkelte menneske.

For klienter som Thea er disse øvelser særligt centrale:

Hack Squat er kernen. Den belaster tæt på alle musklerne i underkroppen, og fordi du guides i en fast bane, er der ikke store krav til teknikken, og vi kan derfor starte helt let og bygge op gradvist.

Bulgarian Split Squat træner ét ben ad gangen og stiller højere krav til balance og hoftekontrol i det belastede ben. For iskias-klienter er det en særligt nyttig øvelse, fordi den udfordrer hele balle- og hofteområdet.

Glute Bridge rammer ballerne direkte. Stærke baller stabiliserer hele lænd-bækken-hofte-regionen og er en af de mest centrale muskelgrupper at få bygget op, når man har haft iskias-symptomer.

Leg Curl isolerer baglårene. En stærk baglårsmuskulatur balancerer forlårets træk på knæet og bidrager til en velfungerende hofte- og lænderegion.

Leg Extension isolerer forlåret. Stærke quadriceps fordeler belastningen bedre op gennem benet og er en velkendt buffer mod en lang række knæ- og hofteproblemer.

Vi bruger dobbelt progression: du arbejder dig op i gentagelser med samme vægt, og når du rammer toppen af gentagelsesintervallet i alle sæt, øger du vægten. Det er den enkleste og mest holdbare måde at sikre, at du faktisk bliver stærkere over tid.

Og som altid gælder princippet: belastning, du kan tolerere, er ikke din fjende. Det er en del af behandlingen.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste tilfælde af iskias bedres over uger og måneder med en aktiv tilgang. Men nogle situationer kræver lægelig vurdering:

Akut — ring straks eller tag på akutmodtagelsen:

• Pludselig kraftnedsættelse i begge ben
• Ændringer i kontrol af blære eller tarm
• Følelsesløshed omkring kønsdele, endetarmsåbning og indersiden af lårene (ridebukseanæstesi)

Disse symptomer kan tyde på cauda equina-syndrom, hvor nervebundet nederst i rygsøjlen kommer i klemme. Det er sjældent, men kræver akut vurdering.

Få en vurdering inden for dage:

• Tiltagende neurologiske udfald — voksende svaghed eller tiltagende følelsesløshed
• Pludselig kraftnedsættelse i ét ben

Få en planlagt vurdering, hvis:

• Symptomerne ikke aftager efter 6-8 uger med en aktiv tilgang
• Symptomer efter traume (fald, ulykke)
• Symptomer ledsaget af feber, uforklarligt vægttab eller almen utilpashed

Er du i tvivl, så kontakt din læge.

FAQ om iskias

Hvad gør man ved iskiasnerve-smerter? 

Den mest effektive tilgang er at holde sig i bevægelse og gradvist bygge styrke op i underkrop og ryg gennem struktureret styrketræning. Det er den modsatte tilgang af "skån og hvil," som mange møder — men det er den, der har bedst evidens.

Massage, udstrækning og smertestillende kan dæmpe symptomerne kortvarigt, men adresserer ikke årsagen.

Er gåture godt for iskias? 

Ja, gåture er en af de bedste ting, du kan gøre. Bevægelse holder cirkulationen i gang, reducerer stivhed, og giver kroppen besked om, at den ikke er "ødelagt". Det skader ikke en irriteret nerve at gå — det er typisk det modsatte. Gåture alene løser sjældent problemet, men de er en glimrende lavtærskel-indgang, som alle kan starte med.

Hvordan strækker man iskiasnerven ud? 

Det korte svar: Det kan du ikke rigtig, og det er heller ikke det, der løser problemet. De typiske "iskias-stræk" — piriformis-stræk, hamstring-stræk, knæ-til-bryst — strækker omkringliggende muskler, ikke selve nerven. De kan give kortvarig lindring, men adresserer ikke årsagen. Hvis du gerne vil supplere med stræk, så gør det, men gør det ikke til den primære del af din genoptræning.

Hvilke øvelser er gode for iskiasnerven? 

Strukturerede styrkeøvelser for hele underkroppen er den bedste investering. Hack squat, Bulgarian split squat, glute bridge, leg curl og leg extension er øvelser, der bygger styrke i de muskelgrupper, der har størst betydning for lænd-balle-hofte-regionen. Det er ikke "iskias-øvelser" i snæver forstand — det er øvelser, der gør hele kroppen mere robust, hvilket er præcis det, en irriteret nerve har brug for.

Kan iskias gå over af sig selv? 

Ja, ofte. De fleste tilfælde bedres over uger til måneder, særligt hvis du holder dig i bevægelse og undgår at låse fast i frygt for at belaste. Men "går over af sig selv" sker hurtigere og mere stabilt, hvis du aktivt bygger styrke op undervejs. Ren passivitet — at vente og håbe — er ikke den hurtigste vej tilbage.

Hvor længe varer iskias? 

Mildere tilfælde bedres typisk inden for nogle uger. Mere udtalte tilfælde kan tage 3-6 måneder eller længere, særligt hvis der er en underliggende diskusprolaps eller spinalstenose. Hvor lang tid det tager, afhænger mere af, hvor systematisk du bygger styrke og bevægelse op, end af hvor kraftige symptomerne var i starten.

Iskiasnerve og graviditet — hvad gør man? 

Iskias-symptomer er almindelige i sidste trimester. Det skyldes en kombination af tryk fra livmoderen på nerven, hormonelle ændringer (relaxin gør bækken og ledbånd mere fleksible) og ændringer i holdning og vægtfordeling. Det er som regel selvlimiterende efter fødslen, men det er værd at huske, at en krop bruger lang tid på at komme sig efter en graviditet — markant længere end den traditionelle barselsperiode på 6-8 uger. Hormonelle ændringer, bækkenbund, mave, holdning og vægtfordeling normaliserer sig over måneder og ofte et til to år. Det betyder ikke, at der er noget galt, hvis kroppen stadig føles anderledes lang tid efter fødslen.

Hjælper massage mod iskias? 

Massage kan give kortvarig lindring og føles rart, men det ændrer ikke det underliggende problem og bør ikke erstatte den primære tilgang: gradvis bevægelse og styrketræning. Brug det som supplement, hvis det føles godt — ikke som behandling.

Mindre fokus på symptomet, mere fokus på dig

Det, der typisk virker bedst ved iskias, er ikke endnu en specifik behandling. Det er en plan, der bygger hele kroppen op — og en behandler, der ikke kredser om det, der gør ondt. Det er den tilgang, Thea fandt hos os efter at have prøvet alt det andet. Og det er den, vi tilbyder dig.

Book en gratis opstartssamtale og hør hvordan personlig træning i København kan se ud for dig — enten i vores private træningscenter eller som et opkald, hvis det passer dig bedre.

Referencer

Foster, N. E., Anema, J. R., Cherkin, D., Chou, R., Cohen, S. P., Gross, D. P., et al. (2018). Prevention and treatment of low back pain: evidence, challenges, and promising directions. The Lancet, 391(10137), 2368–2383. https://doi.org/10.1016/S0140-6736(18)30489-6

Hayden, J. A., Ellis, J., Ogilvie, R., Malmivaara, A., & van Tulder, M. W. (2021). Exercise therapy for chronic low back pain. Cochrane Database of Systematic Reviews, 9, CD009790. https://doi.org/10.1002/14651858.CD009790.pub2

Jensen, R. K., Kongsted, A., Kjaer, P., & Koes, B. (2019). Diagnosis and treatment of sciatica. BMJ, 367, l6273. https://doi.org/10.1136/bmj.l6273

Stochkendahl, M. J., Kjaer, P., Hartvigsen, J., Kongsted, A., Aaboe, J., Andersen, M., et al. (2018). National Clinical Guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset low back pain or lumbar radiculopathy. European Spine Journal, 27(1), 60–75. https://doi.org/10.1007/s00586-017-5099-2

Hopayian, K., & Heathcote, J. (2019). Deep gluteal syndrome: an overlooked cause of sciatica. British Journal of General Practice, 69(687), 485. https://doi.org/10.3399/bjgp19X705653

Sundhedsstyrelsen (2025). Nationale kliniske anbefalinger for brug af paracetamol, NSAID og opioider til behandling af akutte lænderygsmerter hos voksne. https://www.sst.dk/nyheder/2025/medicin-virker-ikke-mod-akutte-laenderygsmerter