Rotator cuff: Smerter, øvelser og behandling [2026]

Nicklas, 41, revisor fra Dragør, havde spillet golf hele sit liv. Som barn og i løbet af ungdommen var det fire-fem dage om ugen, men i de senere år var det blevet mere til et par gange om ugen i sommermånederne. For et par år siden var han begyndt med padel, og det havde han spillet to gange om ugen siden. Det var omkring der, smerterne i skulderen begyndte.

Det startede med en let irritation ved smash i padel. Han tænkte ikke meget over det. Et par uger senere var irritationen der også ved golfsving. Et par måneder senere kunne han ikke sove på højre side.

Han gik til lægen, der henviste ham til MR. Svaret kom tilbage med en formulering, der gjorde ham nervøs: "fortykkelse af supraspinatussenen med tegn på tendinopati og let flossing." Hans læge anbefalede fysioterapi via det gule sundhedskort og smertestillende efter behov.

Nicklas startede et forløb hos en privatpraktiserende fysioterapeut. Han fik en pjece med elastikøvelser, eksterne rotationer med et håndklæde under armen og et par hjemmeøvelser, han skulle lave hver dag. Plus manuel behandling på klinikken hver anden uge. Han gjorde det loyalt i fire-fem måneder.

Lidt bedring, men ikke nok. Han kunne stadig ikke spille padel uden smerter. Han havde droppet sine padel-aftaler de sidste tre måneder. Han var begyndt at frygte, at det her var enden på hans nye fritidsinteresse.

Han var tilbage hos lægen, der foreslog en kortisoninjektion i skulderen — binyrebarkhormon, der kunne dæmpe smerten i en periode og forhåbentlig give skulderen ro. Det var ikke en behagelig tanke. Nicklas havde læst om bivirkningerne og om, at gentagne injektioner kan svække senen yderligere over tid. Han ville helst finde en anden vej, men han var desperat, så han gav det et forsøg. Smerterne var reduceret i omkring 6-8 uger — men derefter tilbage til status quo.

En padel-makker, der havde haft en lignende oplevelse et par år tidligere, anbefalede ham at booke en opstartssamtale hos os.

Det første vi gjorde, var at give Nicklas en mere nuanceret forklaring af, hvad hans MR-svar faktisk betød. Fortykkelse og tendinopati er noget af det mest almindelige, man kan finde på en skulder-MR — også hos folk uden smerter overhovedet. Hans skulder var ikke i stykker. Den var irriteret. Og der er en afgørende forskel.

Vi satte ham på vores almindelige full body program. Ingen elastikøvelser. Ingen isolerede rotator cuff-bevægelser. Bare helt normalt styrketræning med en intensitet, der rent faktisk skabte tilpasning, uden at provokere symptomerne. Vi tog det roligt de første uger, med ekstra fokus på teknikken, så skulderen kunne komme i gang uden at blive provokeret, og han fik en positiv oplevelse.

Efter otte uger var Nicklas smertefri. Efter tre måneder var han tilbage på padel-banen — på samme niveau som før.

Han fortsatte hos os, fordi det viste sig at give ham meget mere end velfungerende skulder. Han havde aldrig været stærkere. Han havde mere muskelmasse, end han nogensinde havde haft. Mere energi i hverdagen. Mere selvtillid. Og en livskvalitet, han ikke havde turdet håbe på, da han kom ind ad døren.

"Når jeg ser et MR-svar med fortykkelse og tendinopati i supraspinatus, ser jeg ikke en klient, der er gået i stykker. Jeg ser en klient, der har fået et mærkat, der passer på en stor del af alle på hans alder — også dem der spiller padel uden problemer. Det vigtigste, vi gør, er at hjælpe folk med at forstå, at sådan et fund ikke er en dom over deres skulder. Det er en beskrivelse af noget, der er ekstremt almindeligt. Når den frygt forsvinder, kan vi komme i gang med det, der reelt virker — at gøre skulderen og resten af kroppen stærkere." — Mikkel Krause, fysioterapeut

Hvad er rotator cuff?

Rotator cuff — på dansk rotatormanchetten — er en gruppe på fire små muskler og deres sener, der omslutter skulderleddet. De fire muskler er:

• Supraspinatus — sidder ovenpå skulderbladet og hjælper med at føre armen ud til siden
• Infraspinatus — sidder bag på skulderbladet og roterer armen udad
• Teres minor — også på bagsiden, hjælper med udadrotation
• Subscapularis — sidder på forsiden af skulderbladet og roterer armen indad

Deres samlede funktion er ikke at producere store, kraftfulde bevægelser. Det er at stabilisere skulderleddet og guide overarmens bevægelse, mens de store muskler omkring (deltoideus, pectoralis, latissimus) gør det grove arbejde.

Skulderleddet er et af kroppens mest bevægelige led. Det betyder også, at det rent strukturelt er et af de mindst stabile. Rotator cuffen bidrager derfor i høj grad til den stabilitet sammen med skulderens større muskler — det er et samlet system, ikke isolerede dele.

Supraspinatus — hvorfor den altid får skylden

Af de fire er supraspinatus den, der oftest får skylden ved skuldersmerter. Det skyldes to ting.

For det første sidder det mange ville kalde for en udsat position. Den passerer gennem et trangt rum mellem skulderbladets udspring (acromion) og selve skulderleddet, og det er den, der primært bliver mekanisk belastet ved bevægelser over skulderhøjde. Det er derfor, smerter i forbindelse med løft, kast og overhead-aktiviteter ofte tilskrives supraspinatus.

For det andet — og det er den vigtigere pointe — er det den muskel, hvor MR-scanninger oftest finder forandringer. Hvis du får lavet en MR af skulderen efter 40-årsalderen, er sandsynligheden stor for, at radiologen finder "noget" på supraspinatus: tendinopati, fortykkelse, partiel ruptur, forkalkninger eller andre forandringer.

Det er præcis samme problem, som vi ser med L4/L5 i lænden. Lænden bliver scannet, og der findes "noget" på L4/L5 — diskusdegeneration, en bule, en lille prolaps — og det får skylden for smerten. I begge tilfælde er fundet ofte aldersbetinget og findes lige så hyppigt hos mennesker uden smerter.

Forskningen er tydelig: rotator cuff-forandringer er meget almindelige hos voksne uden skuldersmerter. Tendinopati, fortykkelse af senen, partielle rifter og andre forandringer findes hos en betydelig andel af voksne — også i 40'erne — uden at give smerter. Et japansk studie undersøgte 664 personer fra en landsby og fandt, at gennemgående rifter, som er den mest dramatiske kategori, var fraværende hos folk under 50 år, men sås hos omkring 11 procent af de 50-årige, 15 procent af de 60-årige, 27 procent af de 70-årige og 37 procent af de 80-årige. To tredjedele af alle rifterne var hos folk uden symptomer overhovedet. Mindre forandringer som tendinopati og fortykkelse er endnu mere udbredte og ses også hos yngre mennesker. Det fortæller os noget vigtigt: vi taler her om aldersbetingede forandringer og ikke om skader, der skal "repareres”.

Hvis du har fået fortalt, at du har "tendinopati," "fortykkelse" eller en "partiel ruptur" på supraspinatus, og du har skuldersmerter, så ligger der to ting i det. Den ene: ja, du har sandsynligvis et fund. Den anden: nej, fundet er ikke nødvendigvis årsagen til din smerte.

Infraspinatus

Infraspinatus er den næstmest omtalte. Den står for udadrotation og bliver ofte målt i rehabiliteringsprotokoller, hvor man tester styrken ved udadrotation med albuen tæt på kroppen.

Samme logik gælder her som for supraspinatus: fund på MR er almindelige med alderen, og fundene korrelerer ikke godt med smerteoplevelse. Og samme behandling gælder: en stærk skulder, hvor hele systemet arbejder sammen, er det, der hjælper — ikke isolerede øvelser, der prøver at "fixe" infraspinatus specifikt.

Symptomer

De typiske symptomer ved rotator cuff-irritation er:

• Smerter i toppen eller forsiden af skulderen
• Smerter ved løft over skulderhøjde
• Smerter ved bestemte sportsbevægelser (smash, kast, sving)
• Nattesmerter — klassisk når du ligger på den ramte side
• En følelse af svaghed eller usikkerhed ved bestemte bevægelser
• Eventuelt mild udstråling ned langs ydersiden af overarmen

Symptomerne udvikler sig oftest gradvist over uger eller måneder, præcis som hos Nicklas. Akutte traumer kan ske — typisk ved fald på udstrakt arm eller pludselig overbelastning — men de er sjældnere end den gradvise type.

Hvad betyder dit MR-svar egentlig?

Det her er den del, der gør folk mest bange, så vi tager den ærligt.

Et MR-svar på rotator cuffen kan dække et spektrum af fund:

• Tendinopati — irritation og forandring i senen uden egentlig rift. Ekstremt almindeligt.
• Fortykkelse — senen er blevet tykkere som reaktion på belastning over tid. Også meget almindeligt, særligt med alderen.
• Flossing — små, overfladiske fibersprækker i senen. Lyder dramatisk, men er en almindelig aldersrelateret forandring.
• Partiel ruptur — en delvis rift i senen, ikke gennem hele tykkelsen. Bliver mere almindeligt med alderen.
• Fuld ruptur — senen er gennemrevet på tværs. Mere alvorligt, men selv her er konservativ behandling (uden operation) ofte førstevalg.
• Massiv ruptur — flere sener er revet over. Sjældent, og kræver typisk lægelig vurdering for at afgøre næste skridt.

De fleste, der får besked om "noget" på rotator cuffen, har en tendinopati, fortykkelse, flossing eller en partiel ruptur. Det er noget helt andet end at have "revet noget over." Skulderen er ikke i stykker. Den er irriteret, og måske i en tilstand, der ikke er optimal — men den er ikke ødelagt, og den responderer godt på den rigtige tilgang.

Selv en konstateret fuld ruptur betyder ikke automatisk operation. Forskningen viser, at konservativ behandling — gradvis belastning og styrketræning — giver god effekt for et flertal af patienter med fuld ruptur, særligt hos dem over 60 år.

Det er den vigtigste pointe i hele artiklen: et MR-fund på rotator cuffen er ikke en dom over din skulder.

Behandling

Den vigtigste pointe først: Skulderen har brug for belastning — ikke beskyttelse.

Det er den modsatte tilgang af, hvad de fleste får anbefalet. Den klassiske rehabiliteringsprotokol for rotator cuff-problemer består typisk af elastikøvelser med eksterne rotationer, lette isometriske øvelser, isolerede scapulære stabilitetsøvelser og en gradvis tilbagevenden til aktivitet — alt sammen med meget lav belastning.

Det er ikke fordi øvelserne i sig selv er forkerte. Det er fordi intensiteten er for lav til at skabe reelle tilpasninger. En af verdens førende skulderfysioterapeuter har formuleret det skarpt: at ordinere øvelser uden at tænke på intensitet er som at ordinere medicin uden en dosering.

Det er præcis det, vi ofte ser med klienter, der har lavet rehabiliteringsøvelser i månedsvis uden fremgang. Øvelserne er måske fine nok. Intensiteten er ikke. Skulderen har ikke fået en grund til at blive stærkere — den har bare fået bekræftet, at den skal være forsigtig.

Vores tilgang er anderledes. Vi sætter klienter på vores almindelige full body program og tilpasser belastningen til, hvad skulderen kan tolerere på det aktuelle tidspunkt. Forskning viser, at compound-øvelser som cable pulldown, chest press og lateral raise aktiverer rotator cuffen i høj grad — med en intensitet, der rent faktisk skaber tilpasning. Den specifikke rotator cuff-protokol har ikke vist sig at være bedre end generel struktureret styrketræning.

Hvis du har den diagnose "subakromialt smertesyndrom" eller har fået fortalt, at du har "impingement i skulderen," så er princippet det samme — vi har skrevet en mere udførlig artikel om impingement i skulderen, der dækker den side af det.

Skal man opereres?

For langt de fleste er svaret nej. Konservativ behandling — struktureret styrketræning over 3-6 måneder — er førstevalg for både tendinopati, fortykkelse, partielle rifter og selv mange fulde rupturer.

Operation er først en reel overvejelse ved specifikke kriterier: akut komplet ruptur efter traume (særligt hos yngre, aktive mennesker), vedvarende svaghed der ikke responderer på konservativ behandling efter 6-12 måneder, eller progressiv funktionsnedsættelse. Det er en lægelig vurdering, ikke en fysioterapeutisk — men det er værd at vide, at et MR-fund ikke automatisk betyder, at operation er på bordet.

Øvelser

Vi har ikke en særlig rotator cuff-protokol. Vi har et full body program, som vi tilpasser. For klienter som Nicklas er det disse tre øvelser, der gør langt det meste af arbejdet:

Cable Pulldown er en af de mest grundlæggende øvelser i vores program. Den træner hele ryggens muskulatur effektivt i en kontrolleret bane med høj stabilitet og let justerbar vægt — og involverer betydelig aktivering af rotator cuffen, særligt subscapularis og infraspinatus.

Chest Press bygger styrke i bryst, skuldre og triceps i en meget stabil position. Det er en øvelse, hvor rotator cuffen arbejder hårdt for at stabilisere og guide skulderleddet, mens de større muskler producerer bevægelsen — præcis den funktion, som rotator cuffen er bygget til.

Dumbbell Lateral Raise bygger styrke i skulderens sidehovede, trapezius og — særligt relevant her — supraspinatus, som er aktivt involveret i den indledende del af bevægelsen, hvor armen begynder at løftes ud til siden.

I tilfælde hvor klienter har specifikke begrænsninger — fx ved store mobilitetsbegrænsninger eller særlige smerteresponser — supplerer vi nogle gange med Cable Y-Raise eller Cable Row, fordi kabler giver mulighed for at justere modstandsprofilen og finde et bevægelsesinterval, der tolereres bedst. Men for langt de fleste klienter med rotator cuff-relaterede smerter er vores klassiske full body program tilstrækkeligt.

Vi bruger dobbelt progression: du arbejder dig op i gentagelser med samme vægt, og når du rammer toppen af gentagelsesintervallet i alle sæt, øger du vægten. Det er den enkleste og mest holdbare måde at sikre, at du faktisk bliver stærkere over tid.

Hvornår skal du søge læge?

De fleste tilfælde af rotator cuff-irritation responderer godt på struktureret styrketræning. Men nogle situationer kræver lægelig vurdering:

• Akut traume med pludselig kraftnedsættelse — kan tyde på komplet ruptur
• Du kan ikke løfte armen aktivt, men passiv bevægelighed er bevaret
• Vedvarende smerter der ikke bedres efter 8-12 uger med aktiv tilgang
• Tiltagende svaghed over tid
• Neurologiske symptomer som følelsesløshed eller udstrålende prikkende fornemmelse ned i armen

Er du i tvivl, så kontakt din læge.

FAQ om rotator cuff

Hvordan føles supraspinatus-smerter? 

Smerter fra supraspinatus opleves typisk i toppen eller forsiden af skulderen og kan stråle let ned ad ydersiden af overarmen. Det forværres ved løft over skulderhøjde og bestemte sportsbevægelser. Nattesmerter — særligt når man ligger på den ramte side — er klassisk og en af de hyppigste grunde til, at folk søger hjælp.

Hvad betyder fortykkelse af supraspinatus? 

Fortykkelse er en af de mest almindelige forandringer, der ses på MR af skulderen. Senen er blevet tykkere som reaktion på belastning over tid. Det lyder dramatisk, men findes hos mange mennesker uden smerter overhovedet. Det er en aldersrelateret tilpasning — ikke en skade. Den responderer godt på struktureret styrketræning.

Hvad betyder flossing af supraspinatussenen? 

Flossing beskriver små, overfladiske fibersprækker i senen — som en kant af stof, der er begyndt at trævle let. Det lyder dramatisk, men er en almindelig aldersrelateret forandring og ses hyppigt på MR hos voksne uden smerter. Det er ikke en rift i klassisk forstand, og det responderer godt på struktureret styrketræning.

Hvad betyder tendinopati i supraspinatus? 

Tendinopati er en samlebetegnelse for forandringer i senen — typisk irritation, ændringer i senens struktur eller mild fortykkelse — uden egentlig rift. Det er en af de mest almindelige forandringer, der findes på MR af skulderen, også hos folk uden smerter. Behandlingen er gradvis belastning og struktureret styrketræning, ikke hvile.

Kan en supraspinatus-rift hele af sig selv? 

Det her er et ofte stillet spørgsmål, og svaret er nuanceret. En rift heler sjældent i den forstand, at vævet "vokser sammen" igen. Men det er den forkerte måde at tænke det på. Mange mennesker med rift på MR er fuldstændig smertefri og funktionelle — uden at riften er forsvundet. Det, der ændrer sig, er ikke selve fundet, men hvor godt skulderen fungerer omkring det. Med struktureret styrketræning kan de fleste med en partiel ruptur blive smertefri og funktionelle, selvom riften stadig vil være synlig på en ny scanning.

Hvor alvorlig er en supraspinatus-rift? 

For de fleste er svaret: mindre alvorlig, end det lyder. Det her er en af de diagnoser, hvor sproget gør reel skade. "Rift" lyder dramatisk og uigenkaldeligt, men en partiel ruptur er en helt almindelig forandring, som over halvdelen af alle ældre voksne har. Selv en fuld ruptur er ikke automatisk en alvorlig sag — mange responderer godt på konservativ behandling. De situationer, der reelt er alvorlige, er akutte massive rupturer efter traume hos aktive mennesker — og det er en lille minoritet.

Hvordan behandler man en supraspinatus-rift? 

For langt de fleste er svaret: gradvis belastning og struktureret styrketræning. Operation er sjældent førstevalg, selv ved en konstateret rift. Den kortvarige lindring, man kan opnå med kortisonindsprøjtninger, massage og manuel behandling, adresserer ikke det underliggende problem — at skulderen mangler kapacitet til at klare den belastning, den udsættes for. Det, der virker langsigtet, er at gøre skulderen og resten af kroppen stærkere.

Har du brug for isolerede rotator cuff-øvelser? 

For de fleste: nej. Den klassiske rehabilitering med elastikker og eksterne rotationer er ikke forkert — den er bare typisk ikke intens nok til at skabe reel tilpasning. Compound-øvelser som cable pulldown, chest press og lateral raise aktiverer rotator cuffen effektivt og med tilstrækkelig intensitet til, at skulderen faktisk bliver stærkere over tid.

Skal man opereres for rotator cuff? 

Sjældent, og kun ved specifikke kriterier — akut komplet ruptur efter traume, vedvarende svaghed der ikke responderer på 6-12 måneders konservativ behandling, eller progressiv funktionsnedsættelse. For langt de fleste med tendinopati, fortykkelse, partiel ruptur eller andre fund på MR er konservativ behandling førstevalg og giver gode resultater.

Hvad er rotatormanchetten? 

Rotatormanchetten er det danske navn for rotator cuff. Det er en gruppe på fire små muskler — supraspinatus, infraspinatus, teres minor og subscapularis — der omslutter skulderleddet og stabiliserer det under bevægelse.

Klar til at få din skulder tilbage?

Hvis du har fået at vide, at du har "noget" på rotator cuffen — en tendinopati, en fortykkelse, en partiel ruptur eller noget andet — og er blevet bange for, hvad det betyder for din fremtid og din sport, så forstår vi det. Det er en frygt, vi møder hver uge.

Det er også en frygt, der typisk forsvinder, når du oplever, at skulderen rent faktisk responderer på den rigtige tilgang — og at den ikke er så skrøbelig, som diagnosen lyder.

Book en gratis opstartssamtale og hør hvordan personlig træning i København kan se ud for dig — enten i vores private træningscenter eller som et opkald, hvis det passer dig bedre.

Referencer

Kuhn, J. E., Dunn, W. R., Sanders, R., An, Q., Baumgarten, K. M., Bishop, J. Y., Brophy, R. H., Carey, J. L., Holloway, G. B., Jones, G. L., Ma, C. B., Marx, R. G., McCarty, E. C., Poddar, S. K., Smith, M. V., Spencer, E. E., Vidal, A. F., Wolf, B. R., & Wright, R. W. (2013). Effectiveness of physical therapy in treating atraumatic full-thickness rotator cuff tears: A multicenter prospective cohort study. Journal of Shoulder and Elbow Surgery, 22(10), 1371-1379. https://doi.org/10.1016/j.jse.2013.01.026

Littlewood, C., Bateman, M., Connor, C., Gibson, J., Horsley, I., Jaggi, A., Jones, V., Meakins, A., & Scott, M. (2019). Physiotherapists' recommendations for examination and treatment of rotator cuff related shoulder pain: A consensus exercise. Physiotherapy Practice and Research, 40(2), 87-94. https://doi.org/10.3233/PPR-190129

Minagawa, H., Yamamoto, N., Abe, H., Fukuda, M., Seki, N., Kikuchi, K., Kijima, H., & Itoi, E. (2013). Prevalence of symptomatic and asymptomatic rotator cuff tears in the general population: From mass-screening in one village. Journal of Orthopaedics, 10(1), 8-12. https://doi.org/10.1016/j.jor.2013.01.008

Escamilla, R. F., Yamashiro, K., Paulos, L., & Andrews, J. R. (2009). Shoulder muscle activity and function in common shoulder rehabilitation exercises. Sports Medicine, 39(8), 663-685. https://doi.org/10.2165/00007256-200908080-00004

Pavlova, A. V., Shim, J. S. C., Moss, R., Maclean, C., Brandie, D., Mitchell, L., Greig, L., Parkinson, E., Alexander, L., Brown, V. T., Morrissey, D., Cooper, K., & Swinton, P. A. (2023). Effect of resistance exercise dose components for tendinopathy management: A systematic review with meta-analysis. British Journal of Sports Medicine, 57(20), 1327-1334. https://doi.org/10.1136/bjsports-2022-105754