Bænkpres: Komplet guide til teknik, variationer og typiske fejl [2026]

Bænkpres er en af de mest populære styrkeøvelser i verden. Men den er også en af de mere teknisk krævende — og for mange føles den simpelthen ikke særlig god sammenlignet med alternativerne.

Peter, 52, direktør fra Hellerup, har rejst hele livet med arbejdet og været bosat i mange storbyer rundt omkring i verden. Det har betydet mange forskellige personlige trænere i mange forskellige lande — og et program der altid havde det til fælles, at de inkluderede barbell bænkpres som den primære brystøvelse. Dertil kom så også gerne 2-3 yderligere brystøvelser, såsom dumbbell flyes, incline chest press og dips. Alt sammen i én træningssession. Trænerne havde også det til fælles at de skiftede øvelser løbende og ændrede rep range cirka hvert fjerde uge for at "chokere musklerne."

Det var altid ret hårdt. Men det føltes også meget tilfældigt. Som om at træneren fandt på noget nyt hele tiden, for at underholde eller imponere ham. Det var egentlig fin motion og rart at få trænet, men når han reflekterer over det, så fik han jo aldrig de resultater han ville have.

Skulderen begyndte også tit at drille. Albuen ligeså. Han troede selv det bare var en del af det at træne — men havde også en fornemmelse af, at øvelserne, specielt barbell bænkpres, var en udløsende faktor. Og han tog ikke nødvendigvis helt fejl af sine anelser. Mange øvelser, høj volumen, ingen systematik og et set-up i en øvelse der ikke passede så godt til hans krop bidrog alle til problemet.

Da han kom til os for 3 måneder siden, ændrede vi tilgangen markant. Den eneste brystøvelse — sågar den eneste presøvelse — i hans program blev machine chest press: 3 sæt af 6-8 gentagelser, vores simple progressionssystem, to gange om ugen. Intet andet. Og samme koncept for resten af kroppen.

På 24 uger opnåede han sit livs bedste resultater. Brystmusklen voksede. Skulderen og albuen holdt op med at gøre ondt. Han løftede gradvist mere vægt uden at det føltes hårdere. Og fordi hans styrketræning ikke længere udmattede ham totalt, kunne han nemmere supplere med kondition — og havde overskud til at træffe sundere valg i hverdagen, hvilket resulterede i at han tabte fedt løbende.

Han lavede meget mindre. Men det han lavede var nu bare langt bedre.

"Jeg har aldrig tænkt over hvor fjollet det egentlig var, at jeg skulle lave fire brystøvelser i én træning. Nu laver jeg én — og jeg er stærkere end nogensinde." — Peter, 52, direktør fra Hellerup

Det er ikke et tilfælde. Det er et fagligt valg baseret på hvad der faktisk virker — ikke hvad der traditionelt anses for at være den rigtige måde at træne bryst på.

Du behøver ikke flere øvelser, flere sæt eller flere gentagelser. Du skal vælge det rigtige, gøre det ofte nok og følge et struktureret system. Denne guide forklarer præcis hvad bænkpres er, hvilke muskler det træner — og hvorfor vi hos Nordic Performance Training altid vælger maskine og håndvægte frem for vægtstang.

Hvad er bænkpres?

Bænkpres er en flerledsøvelse for overkroppen — skulderen og albuen arbejder sammen i ét bevægemønster. Det placerer den i samme kategori som andre overkropspresøvelser som dumbbell chest press og machine chest press, der alle løser den samme bevægelsesopgave blot med forskellige betingelser.

Selve bænkpres-varianten er en af de mest populære og ikoniske styrkeøvelser i verden. Du ligger på en bænk, tager stangen ud fra et rack, guider den ned til brystet i en kontrolleret bane og presser den samme vej op igen til fuldt udstrakte arme og placerer stangen tilbage i racket. Det er bevægelsen. Enkel i sin grundform, men med mange forskellige variationer og et utal af nuancer.

En primær årsag til dens popularitet verden over er, at øvelsen konkurreres i styrkeløft og er en af de tre løft der bedømmes i powerlifting ved siden af squat og dødløft. Den bruges også som en standardiseret styrketest i amerikansk fodbold — ved NFL Scouting Combine skal spillerne presse 102 kg (225 lbs) så mange gange som muligt, og resultatet bruges som et direkte mål for overkropsstyrke. Det siger noget om øvelsens status: bænkpres er ikke bare en træningsøvelse — den er et fysisk benchmark for atleter. Og det er sandsynligvis også grunden til at "hvor meget bænker du?" stadig er et af de første spørgsmål folk stiller hinanden i et fitnesscenter.

Hvilke muskler træner bænkpres?

Bænkpres er en af de mest populære bryst øvelser — og de primære muskler er brystmusklerne, forskulderen og bagsiden af overarmen (triceps). Alle tre arbejder sammen hver gang du presser — men i forskellig grad afhængigt af hvordan du presser, hvordan øvelsen er sat op og hvor den er tungest i bevægelsen.

Det led der bøjer først, belastes mest. Det er det samme princip vi kender fra andre øvelser: starter bevægelsen primært ved skulderen, arbejder brystet og forskulderen mest. Starter bevægelsen primært ved albuen — og vægten samtidig er tungest når armene er næsten strakte — arbejder triceps mest.

Øvre eller nedre bryst — hvad bestemmer det?

Det er et af de mest stillede spørgsmål om bænkpres. Og svaret overrasker mange: det er primært hvilken vej armene bevæger sig relativt til siden af kroppen, der bestemmer om det øverste eller midterste del af brystet arbejder mest — ikke bænkvinklen alene.

Grebsbredde og greborientering er de primære faktorer. Et smallere greb tvinger albuerne tættere ind mod kroppen, hvilket placerer de øvre brystfibre i en mere fordelagtig position. Et bredere greb leder til mere midtbryst. Forskning viser at et supineret greb — palmer vendt mod ansigtet — øger aktiveringen af øvre bryst med op mod 30% sammenlignet med et standard proneret greb, selv på en helt flad bænk. Det er armvejen der tæller, ikke vinklen alene.

En skrå bænk (incline) ændrer hvornår i bevægelsen vægten er tungest og inviterer intuitivt til at tage albuerne tættere ind mod kroppen — hvilket igen biaser det øverste bryst. Forskning viser at 30 grader er det optimale for øvre brystaktivering. Sætter man bænken stejlere end 45 grader, begynder forskulderen at overtage og brystets bidrag falder.

Det er med andre ord vinklen på armene i forhold til kroppen, der bestemmer om vi træner mest af det øverste eller midterste bryst — og vinklingen på bænken kan forstærke dette ved at gøre vægten tungest der, hvor den del af brystet man ønsker at ramme, er stærkest.

Bænkpres-teknik: Sådan presser du korrekt

Der er forskel på teknikken afhængigt af hvad målet er og hvilken variant du bruger. Principperne nedenfor gennemgår først konventionel bænkpres med vægtstang — og derefter hvordan vi udfører chest press hos Nordic Performance Training, enten i maskine eller med håndvægte.

Konventionel bænkpres

I konkurrencestil bænkpres trækker man skulderbladene maksimalt sammen, ned og tilbage, skaber en stor bue i ryggen og holder den position gennem hele løftet — også mens stangen tages ud af racket. Det er teknisk krævende og kræver hyppig øvelse at mestre.

I generel træning med vægtstang er opsætningen den samme, bare mindre ekstrem. Læg dig på bænken med øjnene nogenlunde under stangen. Løft brystbenet op mod loftet og lad ryggen følge naturligt. Træk skulderbladene let ned og tilbage — det giver et stabilt udgangspunkt. Hofterne skal blive på bænken under hele løftet. Fødderne placeres fladt i gulvet, gerne lidt tilbage under knæene.

Sænk stangen kontrolleret ned mod den nedre del af brystet i en let diagonal bane — ikke lodret ned. I bunden bør underarmene være nogenlunde lodrette. Hold albuerne i cirka 45-75 grader fra kroppen, afhængigt af hvad der føles naturligt i dine led. En kort kontrolleret pause mod brystet — ingen bounce. Pres derefter jævnt op til fuldt udstrakte arme.

En detalje der illustrerer hvor mange nuancer der er i konkurrencestil bænkpres: i et maksimalt løft bruger mange løftere det der kaldes "leg drive" — et aktivt pres fremad med fødderne mod gulvet. Fordi fødderne ikke kan glide fremad på grund af friktionen, og fordi øvre ryg er forankret mod bænken bagud, bøjes kroppen let opad. Det sætter gang i stangen inden selve presset — og en stang der allerede er let i bevægelse er lettere at presse end en der ligger helt stille på brystet. Det kræver timing, koordination og erfaring at bruge effektivt. Endnu et eksempel på hvor teknisk krævende øvelsen er at optimere.

Machine chest press og dumbbell chest press

Hos os bruger vi machine chest press og dumbbell chest press — aldrig vægtstang. Opsætningen er enklere og mere intuitiv, fordi du ikke skal bruge energi på at balancere og kontrollere stangen inden løftet overhovedet begynder.

Maskine: Indstil sædet så håndtagene er i brysthøjde. Sæt dig med ryggen flad mod rygstøtten og fødderne solidt på fodpladen. Løft brystbenet let og træk skulderbladene tilbage inden du begynder. Hos os lader vi skulderbladene bevæge sig frit med armbevægelsen frem for at låse dem fast — det giver en mere naturlig skuldermekanik og bedre bevægelsesfrihed. Pres håndtagene fremad i en jævn bevægelse til fuldt udstrakte arme og sænk kontrolleret tilbage. Ingen bounce i bunden.

Håndvægte: Håndvægtene giver fri bevægelsesbane — skulderen kan finde sin egen naturlige vej frem for at blive låst fast. Det er en fordel. Men den øgede frihed stiller også større krav til stabilisering, hvilket betyder at en del af energien går til at kontrollere vægten frem for til selve muskelarbejdet. Det gør håndvægte mere krævende end maskinen — og særligt udfordrende når vægten stiger, da man både skal løfte håndvægtene op i startpositionen og kontrollere dem under hele løftet.

Læg dig på bænken med en håndvægt i hver hånd. Løft brystbenet og træk skulderbladene let tilbage. Start med håndvægtene i brysthøjde med håndfladerne pegende fremad eller mod hinanden — afhængigt af hvad der føles mest naturligt i skulder og albue. Pres jævnt op til fuldt udstrakte arme og sænk kontrolleret tilbage.

I begge varianter: pust roligt ud på vej frem og træk vejret igen i startpositionen. Overtænk det ikke — det vigtigste er at du husker at trække vejret.

Variationer: Hvilken bænkpres passer til dig?

Bænkpres kan ses som én specifik øvelse med forskellige variationer — vi ser det som én øvelse inden for en kategori af presøvelser der alle løser den samme bevægelsesopgave, men med forskellige betingelser og nuancer. Vi vælger variation ud fra at den skal passe ind i vores koncept: at give vores klienter de fysiske tilpasninger de efterspørger, på den mest praktiske og holdbare måde.

Brystpres i maskine (machine chest press)

Vores primære valg inden for kategorien. Maskinen guider bevægelsesbanen, giver et stabilt udgangspunkt og gør det nemt at lære, gentage og stige gradvist i vægt i takt med at styrkepotentialet øges. Du sætter dig ned, finder din startposition — og går i gang. Ingen brug for spotter, ingen stejl læringskurve, ingen tid spildt på opsætning.

Det er særligt værdifuldt på dage hvor du er træt, har sovet dårligt eller er mentalt udmattet efter en lang arbejdsdag. En koordinationskrævende øvelse som barbell bænkpres kræver mere af din hjerne. Maskinen kræver langt mindre. Du ser i dit program hvad vægten skal være — og går i gang.

Bænkpres med håndvægte (dumbbell chest press)

Vores anden foretrukne variant. Håndvægtene giver fri bevægelsesbane — skulderen kan finde sin egen naturlige vej frem for at blive låst i en fast position. Grebsorienteringen kan justeres frit, fra håndfladerne pegende fremad til håndfladerne pegende mod hinanden, afhængigt af hvad der føles bedst i skulder og albue.

Den øgede frihed stiller dog også større krav til stabilisering og balancering, og det bliver mere krævende at håndtere når vægten stiger.

En praktisk fordel: dumbbell chest press kan laves i stort set alle fitnesscentre. For klienter der træner hos os én gang om ugen med personlig træner og supplerer med en selvstændig træning i et andet center, er håndvægte det oplagte valg — maskinerne er ofte enten af varierende kvalitet eller optaget, mens der næsten altid er adgang til håndvægte.

Derfor starter vi altid med at lære maskinen — og introducerer håndvægte bagefter. Når du ved præcis hvor dine arme skal ende henne i maskinen, er det langt nemmere at overføre den fornemmelse til håndvægtene. Den anden vej rundt er sværere. Det er en detalje — men det er den slags detaljer der gør forskellen for vores klienter.

Incline bænkpres (skrå bænkpres)

En skrå bænk ændrer hvornår i bevægelsen vægten er tungest og kan gøre øvelsen til en mere øvrebryst-fokuseret variation. Et sted mellem 15-45 grader er optimalt for skrå bænkpres hvis det stadig er brystet man ønsker at træne — sætter man bænken stejlere end 45 grader, begynder det at blive mere skulder, da man nu presser opad mod tyngdekraften frem for fremad og væk fra brystet.

Barbell bænkpres

Den klassiske variant og standardøvelsen i styrkeløft. For generel styrke og sundhed er maskinen og håndvægtene ofte et bedre valg for de fleste — mere om det i næste sektion.

Uanset hvilken variant du vælger: progression er enkelt. Brug dobbelt progression — træn inden for et fast interval, fx 6-8 reps. Når du kan tage 8 med god teknik, øger du vægten næste gang. Læs mere i vores guide til fremgang i styrketræning.

Hvorfor vi vælger maskine og håndvægte frem for vægtstang

Vi bruger aldrig vægtstang i bænkpres med vores klienter. Det er både et fagligt og et praktisk valg, tilpasset vores koncept og tilgang til træning — ikke en holdning til vægtstangen som redskab.

Peters historie illustrerer pointen godt. Han havde trænet barbell bænkpres i årevis med forskellige trænere. Skulderen og albuen gav problemer løbende. De havde alle givet ham forskellige tekniske cues og justeringer — ofte modsat af hinanden. Da vi skiftede til vores chest press machine, forsvandt alle de problemer. Der var nu kun én rigtig måde at gøre det på. Selve øvelsesvalget var ikke den eneste faktor — for meget volumen, for mange forskellige presøvelser og manglende struktur spillede også en central rolle for at han ikke fik succes med træningen. Men en objektivt set lidt besværlig øvelse spillede også ind. Maskinen og vores simple tilgang til styrketræning løste det hele.

"Vi vælger ikke øvelser for øvelsernes skyld. Vi vælger det der giver vores klienter de bedste resultater på den mest praktiske måde — og for de fleste er maskinen svaret." — Lucas Iversen, fysioterapeut hos Nordic Performance Training

Her er de konkrete grunde til vores valg:

Maskinen er hurtigere at lære. Barbell bænkpres kræver at du lærer at tage stangen ud af racket, balancere den, finde den rette position på bænken og kontrollere en lige bevægebane ned til brystet og op igen. Det er koordinationskrævende og tager tid at lære ordentligt. Maskinen kræver ingen af de ting. Du sætter dig ned, din træner guider dig til den rette position og så presser du. Det meste af din energi går til selve muskelarbejdet — fra session ét.

Maskinen er nemmere at standardisere og stige gradvist i. Du sætter dig i den samme position hver gang. Samme bevægelsesbane. Samme startpunkt. Det gør det nemt at måle reel fremgang — og nemt at øge vægten systematisk uden at teknikken ændrer sig. På dage hvor du er træt eller mentalt udmattet kræver en koordinationskrævende øvelse mere af din hjerne. Maskinen fjerner alle disse krav. Du ser hvad vægten skal være — og går i gang.

Vægtstangen låser bevægelsesbanen. Det pronerede greb og den faste bane giver færre muligheder for at tilpasse øvelsen til den enkelte klient. Maskinen og håndvægtene giver mere fleksibilitet — vi kan justere sædehøjde, grebsorientering og vinklingen af overarmene til den specifikke klient. Notere det og nemt og ubesværligt gentage det ugen efter.

Det kræver ikke en spotter. Barbell bænkpres kræver en spotter ved tunge vægte. Ikke kun for sikkerhed, men for at hjælpe vægten ud af racket uden at man mister det opspænd man har brugt tid og energi på inden man unracker. Det er upraktisk for klienter der træner alene eller med begrænset tid.

Det er også derfor vi hos Nordic Performance Training har valgt at investere i fire identiske brystpresmaskiner i vores private træningscenter. Vi ved at det er den øvelse der giver vores klienter det bedste resultat. Alle kan bruge den og ingen venter på at den er ledig. Vi synes det er ærgerligt at man som personlig træningsklient i større træningscentre ender med at bruge frivægte — ikke fordi det er det bedste valg, men fordi maskinerne er optaget af øvrige medlemmer. De betaler mere og får paradoksalt nok en sværere og mindre optimal træning.

Det har vi investeret i ikke skal være tilfældet for vores klienter.

Er barbell bænkpres en dårlig øvelse? Nej. Den kan laves i stort set alle fitnesscentre verden over — og det er faktisk en praktisk egenskab. Kan du udføre barbell bænkpres, kan du træne brystet næsten uanset hvor du befinder dig. Det giver mening for folk der rejser meget eller skifter centre ofte. Og for dem der konkurrerer i styrkeløft er det selvfølgelig den øvelse de skal øve sig på.

Men det faktum at en øvelse er tilgængelig og konkurreres i, gør den ikke automatisk til det bedste valg hvis målet er at blive stærkere og bygge muskelmasse på den mest ubesværlige måde. Vi er ikke imod vægtstangen. Før vægtstænger fandtes, byggede folk styrke med fx tunge sten. Da de standardiserede vægtstænger kom til, blev de selvfølgelig det foretrukne redskab — ikke fordi stenene ikke virkede, men fordi de var meget mere effektive. Samme princip gælder nu med moderne maskiner.

For de fleste af vores klienter er maskinen det klart bedste valg — nem at lære, nem at sætte op og nem at kontrollere styrkefremgang i. Håndvægte er et godt alternativ når maskinen ikke er tilgængelig. Vægtstangen er den mest krævende af de tre — og for de fleste er den ekstra kompleksitet ikke det værd.

Vi optimerer ikke for sværhedsgrad. Vi optimerer for resultater. Og sørger for at hver enkelt øvelse passer ind i hele vores koncept.

De mest almindelige fejl

Albuerne løftes for højt ud til siden. Mange presser med albuerne pegende næsten vinkelret ud fra kroppen. Det kan føles ubehageligt i skulderleddet og reducerer brystets bidrag til løftet. Hold albuerne i cirka 45-75 grader fra kroppen — afhængigt af hvad der føles naturligt i dine led.

Albuerne trækkes for tæt ind mod kroppen. Det modsatte problem er mindst ligeså udbredt — ofte som følge af det populære cue "tuck your elbows." Når albuerne trækkes helt ind mod siden af kroppen, reduceres kraftudviklingspotentialet og skulderen roteres udad på en måde man bruger unødig energi på at kæmpe imod. Resultatet er et svagere og mere akavet pres. Løsningen er den samme: find den naturlige albuevinkel der ligger et sted imellem de to yderpunkter.

Ukontrolleret sænkning og bounce fra brystet. Når vægten falder ukontrolleret ned og bounces fra brystet, er det vægten der kontrollerer dig — ikke omvendt. Det gør det sværere at standardisere: ved du ikke om du er blevet stærkere, eller bare bedre til at bounce vægten? Derudover øger det risikoen for at belaste strukturer der ikke er klar til det. Sænk kontrolleret hele vejen ned og pres jævnt fra bunden.

For tungt for tidligt. Vægten skal stige systematisk over tid — ikke fordi man har lyst til at løfte mere, men fordi man rent faktisk er blevet stærkere. Målet er at løfte mere vægt med samme eller bedre teknik — og uden at det føles hårdere. Føles det hårdere, har man ikke nødvendigvis fået mere styrke. Man træner bare tungere.

Hofterne løfter sig fra bænken. Hvis hofterne løfter sig markant, er det reelt en anden øvelse du laver. Standardisering er pointen — gør du øvelsen anderledes fra gang til gang, kan du ikke måle reel fremgang. Hofterne skal blive på bænken under hele løftet.

Bænkpres og skuldersmerter

Vi kan aldrig med sikkerhed sige hvorfor man oplever skuldersmerter i forbindelse med styrketræning. Det er sjældent én ting eller en specifik øvelse. Det er som regel kombinationen af øvelsesvalg, teknik og belastning over tid. Og ind imellem bare ren og skær uheld — en del af det at være fysisk aktiv.

Bænkpress med vægtstang er dog den presøvelse der oftest associeres med skuldersmerter. Og for nogle individer kan det sagtens være fordi den ikke passer så godt til deres kropsbygning og struktur.

Uden at gå for meget i dybden med dette, kan vi blot sige fra erfaring at både en god maskine og håndvægte, udført som led i et godt program, stort set altid leder til at man kan træne uden smerter igen. Grebets vinkling i maskinen eller håndvægtenes bevægefrihed giver skulderen mulighed for at finde sin naturlige bevægelsesbane. Korrekt albuevinkel reducerer belastningen på skulderleddet markant. Og den kontrol som maskinen tilbyder sikrer at presset starter fra et stabilt fundament.

Du behøver ikke stoppe med at træne brystet. Du skal bare presse smartere — som led i et bedre program.

Har du skuldersmerter der ikke forsvinder med justering af teknik og øvelsesvalg? Læs vores guide til impingement i skulderen eller frossen skulder — og book en samtale så vi kan vurdere hvad der giver mening for netop dig.

Ofte stillede spørgsmål om bænkpres

Hvad er bænkpres godt for?

Bænkpres træner primært brystmusklerne, forskulderen og triceps i ét sammenhængende bevægemønster. Det er en af de mest effektive øvelser til at opbygge overkropsstyrke og muskelmasse i bryst og skuldre — og et naturligt fundament i ethvert styrketræningsprogram.

Hvor meget skal man kunne tage i bænkpres?

Der er ingen universel standard. Fokusér på teknik og systematisk progression — ikke på et bestemt tal. Styrke er individuelt og afhænger af erfaring, kropsvægt, kropsbygning og mål. Det vigtigste er at du løfter mere end sidst med samme gode teknik — og at det ikke føles hårdere.

Er 100 kg bænkpres meget?

For de fleste er 100 kg barbell bænkpres over gennemsnittet — men det er irrelevant for din træning. Fokusér på at løfte mere end sidst med god teknik, uanset udgangspunktet. Progression er relativ, ikke absolut.

Hvordan bliver man stærkere i bænkpres?

Systematisk progression, vedholdenhed og korrekt teknik. Brug dobbelt progression: træn inden for et fast rep-interval, fx 6-8 gentagelser. Når du kan tage 8 med god teknik — og uden at det føles hårdere — øger du vægten næste gang. Skift ikke øvelse eller rep range for ofte. Vedholdenhed i øvelsesvalget er en forudsætning for reel fremgang.

Er bænkpres dårligt for skuldrene?

Nej — med den rette variant og teknik er bænkpres en effektiv og skånsom øvelse. De fleste skuldersmerter fra bænkpres opstår over tid som følge af en kombination af øvelsesvalg, teknik og belastning — ikke fordi bænkpres i sig selv er farligt. Bænkpres maskine og håndvægte giver skulderen mere frihed end vægtstangen.

Hvad er forskellen på bænkpres og chest press?

Chest press er betegnelsen for maskinvarianten af bænkpres — samme bevægemønster, men med en guidet og stabil bevægelsesbane. Bænkpres bruges typisk om barbell- eller dumbbell-varianten på en bænk. Hos Nordic Performance Training bruger vi machine chest press og dumbbell chest press frem for barbell.

Vil du træne med os?

Bænkpres behøver ikke være kompliceret. Én god øvelse, systematisk progression, én til to gange om ugen — det er nok til at se resultater der holder.

Vil du se hvordan det passer ind i et komplet program? Læs vores full body program guide.

Eller vil du have hjælp til at finde det program der passer til din hverdag som del af personlig træning i København — så book en gratis opstartssamtale. Enten i vores private træningscenter i København eller som et opkald, hvis det passer dig bedre. Vi gennemgår hvad der giver mening for netop dig."

Referencer

Arseneault, K., Roy, X., & Sercia, P. (2021). The effect of 12 variations of the bench press exercise on the EMG activity of three heads of the pectoralis major. International Journal of Strength and Conditioning, 1(1). https://doi.org/10.47206/ijsc.v1i1.39

Lauver, J. D., Cayot, T. E., & Scheuermann, B. W. (2016). Influence of bench angle on upper extremity muscular activation during bench press exercise. European Journal of Sport Science, 16(3), 309–316. https://doi.org/10.1080/17461391.2015.1022605

Schwanbeck, S. R., Cornish, S. M., Barss, T., & Chilibeck, P. D. (2020). Effects of training with free weights versus machines on muscle mass, strength, free testosterone, and free cortisol levels. Journal of Strength and Conditioning Research, 34(7), 1851–1859. https://doi.org/10.1519/JSC.0000000000003349

Saeterbakken, A. H., Mo, D. A., Scott, S., & Andersen, V. (2017). The effects of bench press variations in competitive athletes on muscle activity and performance. Journal of Human Kinetics, 57, 61–71. https://doi.org/10.1515/hukin-2017-0047