Bakers cyste: Symptomer, øvelser og behandling [2026]

Lennart, 53, direktør fra Dragør, har døjet med knæsmerter i over ti år. Det startede gradvist, blev forværret over årene, og for fem år siden måtte han igennem en meniskoperation. Bagefter fik han konstateret slidgigt i samme knæ. Han havde gået til traditionel fysioterapi flere gange undervejs. Her gik han på knæhold, fik hjemmeøvelser og forskellige pjecer med generel viden omkring slidgigt i knæet. Alt sammen noget han var glad for og som hjalp, men problemerne gik aldrig helt væk, og nu oplevede han en decideret hævelse bag knæet, som han ikke tidligere havde oplevet.

Da den dukkede op, blev han nervøs. En blød, kuglerund hævelse i knæhasen, der føltes værre, jo længere tid han havde gået. Cysten var ikke noget, der opstod fra dag til dag — den havde udviklet sig stille og roligt. Hans læge sendte ham til en MR, der bekræftede mistanken: en bakers cyste. Forklaringen, han fik, var, at cysten "hørte til" hans slidgigt — men der var ikke meget mere at gøre end at leve med det, tage smertestillende ved behov og en henvisning tilbage til holdtræning og massage hos fysioterapeuten.

Det var omtrent dér, han begyndte at undersøge selv på google og læste sig frem til, at "rigtig styrketræning" nok var det, han havde brug for. Han bookede derfor en opstartssamtale hos os.

Det første, vi gjorde, var at forklare ham, hvad en bakers cyste rent faktisk er — og hvad det ikke er. Det er ikke en separat sygdom. Det er en kropslig reaktion på irritation i selve knæleddet. Med andre ord: cysten er et symptom, ikke årsagen. Hvis vi vil fjerne den eller mindske den, skal vi gøre noget ved knæet bag den. Og det, der er bedst evidens for at gøre, er at gøre knæet stærkere — via systematisk og kontrolleret styrketræning 1, 2 eller 3 gange om ugen.

Lennart startede ud med vores 6 ugers forløb, med to ugentlige træninger. Han turde ikke gå dybt i hack squat de første mange gange, og vi brugte maskinens laveste vægtindstilling i begyndelsen. Han var nemlig bekymret for at presse knæet, så først skulle han opleve, at man sagtens kan finde et niveau, hvor det føles godt, og bygge systematisk på derfra. Det gør ikke noget at starte "for let", så længe man bare øger systematisk derfra. I løbet af ugerne voksede både hans tillid til knæet og hans styrke. Han fortsatte derfor med sine 2 faste ugentlige tider det efterfølgende halvandet år, og i dag hack squatter han 70 kg og belaster knæet direkte med leg extension og leg curl. Både cysten og smerterne fylder ikke længere noget i hans hverdag.

Den er kommet lidt igen to gange undervejs. Men hver gang har vi bare justeret programmet — taget belastningen lidt ned, justeret en enkelt øvelse — og hver gang er den forsvundet igen, efterhånden som vi har bygget belastningen op.

Lennart har lært, at en mild hævelse bag knæet ikke er en katastrofe. Det er feedback på, at træningen skal tilpasses i en periode. Og det er nemt, når man følger en fast struktur og har god data.

"Mange tror, at hvis man har en bakers cyste, så skal man stoppe med at belaste knæet. Det er det modsatte af, hvad jeg selv har gjort, og det modsatte af, hvad vi anbefaler vores klienter. Jeg har selv haft en meniskskade og efterfølgende bakers cyste. Alligevel har jeg formået at løbe både halvmarathon og fuld marathon, og jeg hack squatter 170 kg uden problemer. At kende til fysiologien bag og forskningen på området — og samtidig have været igennem en genoptræningsproces selv — har gjort det meget lettere for mig at hjælpe andre i samme position. Det vigtigste er at få sat al den frygt og uvished til side først, og så bygge op gradvist med et optimistisk mindset." — Simon Petersen, fysioterapeut

Hvad er en bakers cyste?

En bakers cyste — også kaldet en poplitealcyste — er en væskefyldt udposning bag knæet, i området kaldet fossa poplitea (knæhasen). Den er opkaldt efter den engelske kirurg William Baker, der beskrev fænomenet i 1877.

Mekanismen er ret enkel: Knæleddet producerer normalt en lille mængde ledvæske, der smører leddet. Hvis der er irritation inde i selve leddet — over længere tid — øger leddet produktionen af ledvæske som reaktion. Mellem to af læggens sener bag knæet (gastrocnemius og semimembranosus) sidder en lille forbindelse til leddet, der fungerer som en slags envejs-ventil.

Når trykket i leddet stiger, bliver væsken presset gennem denne forbindelse og samler sig i en cyste bag knæet.

Cysten kan være lille og knapt mærkbar, eller den kan vokse sig stor som en blomme. Den udvikler sig typisk gradvist over måneder eller år — ikke fra dag til dag. Det er én af grundene til, at mange opdager cysten ved et tilfælde, eller fordi den efter længere tid er blevet stor nok til at give en synlig hævelse eller en følelse af spænding.

Her er det vigtigste at forstå: Cysten er ikke selve problemet. Den er et symptom på, at der foregår noget inde i selve knæleddet — typisk slidgigt, en gammel meniskskade, eller anden vedvarende irritation. Knæleddet producerer ekstra ledvæske som reaktion på irritationen, og noget af den væske presser sig bagud og danner cysten.

Det betyder, at hvis du vil have cysten til at blive mindre eller forsvinde, så er det ikke selve cysten, du skal arbejde med. Det er det, der irriterer knæet bag den. Og det er præcis det, vores tilgang fokuserer på.

Et ord om "slidgigt"

Vi vil gerne stoppe op her, fordi det er ét af de steder, hvor sproget gør mere skade end gavn.

"Slidgigt" lyder som en sygdom, hvor leddet bliver slidt op af brug — som en bilmotor, der har kørt for mange kilometer. Det er en udbredt forestilling, og det er den, der får mange til at "skåne" leddet, når de får diagnosen. Stoppe med at gå på trapper. Holde op med at træne tungt. Aflaste, hvor de kan.

Men det er præcis den modsatte tilgang af, hvad evidensen peger på. Slidgigt er som udgangspunkt slet ikke en overbelastningsskade, der opstår grundet meget brug. Det er en gradvis forandring i leddet, hvor balancen mellem nedbrydning og opbygning af brusk er forskudt — og det er primært inaktivitet og manglende belastning, der gør, at balancen forskydes i den negative retning. Systematisk og gradvist øget belastning gør det modsatte.

Det er én af grundene til, at vi gerne vil væk fra ordet "slidgigt" — det planter en idé om, at leddet er ødelagt af brug, og at det skal beskyttes og aflastes. En mere præcis betegnelse er "degenerative forandringer," som ikke siger noget om, hvorfor forandringerne er opstået. Og forskningen er ret tydelig på det punkt: De er ikke opstået, fordi du har brugt knæet for meget. De er opstået, fordi knæet over tid har manglet den belastning, der holder strukturerne stærke og velnærede. Den gode nyhed er, at udviklingen kan vendes — det vender vi tilbage til længere nede i artiklen.

Symptomer på bakers cyste

De typiske symptomer er:

• En blød, kuglerund hævelse bag knæet, ofte tydeligst når benet er strakt
• En følelse af stramhed eller spænding bag knæet, særligt ved bøjning eller efter længere tids aktivitet
• Mild ubehag eller smerte, særligt når cysten er stor
• Stivhed i knæet, særligt om morgenen eller efter inaktivitet

Mange opdager først cysten ved et tilfælde — eller fordi de mærker en hævelse, de ikke har mærket før. Smerten er ofte mere relateret til det underliggende knæproblem (fx slidgigt eller meniskirritation) end til selve cysten.

En vigtig nuance: Selve oplevelsen af at have en synlig kugle bag knæet kan i sig selv forstærke smerten. Når hjernen registrerer en synlig hævelse på en del af kroppen, der i forvejen gør ondt, fortolker den ofte signalet som en trussel — og skruer op for følsomheden i området. Det fænomen er veldokumenteret i smerteforskning, og det er en af grundene til, at den samme cyste kan føles som "en smertefuld klump" hos én person og "lidt spænding" hos en anden.

Det betyder også, at en del af det at få cysten til at fylde mindre i ens bevidsthed og smerte handler om, hvad du ved om den. Når du forstår, at den er godartet, at den ikke er farlig, hvorfor den opstår, og at den i mange tilfælde gradvist bliver mindre med den rette tilgang, så aftager en stor del af det, der ellers gjorde symptomerne værre, end de behøvede at være. Lennart oplevede præcis dette under sit forløb. Han fik ikke kun et stærkere knæ — han fik også hurtigt en cyste, der fyldte mindre i bevidstheden, fordi han forstod, hvad den var.

Hvornår skal du søge læge?

I sjældne tilfælde kan en bakers cyste briste — så siver væsken ned i læggen og kan give pludselig smerte, hævelse, rødme og varme i læggen. Det kan være svært at skelne fra dyb venetrombose (en blodprop), og derfor skal det altid vurderes lægeligt.

Søg læge med det samme, hvis du oplever:

• Pludselig kraftig smerte i læggen, ofte ledsaget af hævelse, rødme og varme
• Vejrtrækningsbesvær, brystsmerter eller hjertebanken (kan tyde på, at en eventuel blodprop har bevæget sig)
• Misfarvning eller "marmoreret" hud på læggen

Få også en planlagt vurdering, hvis cysten vokser hurtigt, bliver markant smertefuld, eller hvis du ikke har fået den endeligt diagnosticeret. En MR kan bekræfte, at det er en bakers cyste, og udelukke andre — sjældnere — typer af cyster og udposninger bag knæet.

Årsager — hvorfor får man en bakers cyste?

Den korte version: Cysten er en konsekvens af vedvarende irritation i knæleddet. Forskningen er ret tydelig på, hvad der typisk ligger bag.

Et stort MR-studie af bakers cyster fandt, at omkring 83 procent af alle bakers cyster er associeret med en meniskskade — typisk i den bagerste del af den mediale (indvendige) menisk. Andre studier viser stærk sammenhæng med slidgigt og med generel ledirritation. Hos voksne over 40 år er det praktisk taget altid en kombination af disse faktorer, der ligger bag.

De mest almindelige underliggende årsager:

Slidgigt (artrose) i knæet. Den klart hyppigste årsag hos voksne over 40 år. Som vi var inde på ovenfor, er slidgigt ikke en endelig diagnose — det er en gradvis forandring i leddet, som responderer rigtig godt på struktureret styrketræning og bevægelse.

Gamle eller aktuelle meniskskader. En meniskskade kan irritere knæleddet i lang tid — også længe efter en eventuel operation. Det er ofte den bagerste del af den mediale menisk, der er involveret. Lennart havde haft en meniskoperation fem år før, han kom til os, og hans knæ havde efterfølgende udviklet slidgigt. Den kombination — gammel meniskhistorik plus slidgigt — er en af de mest typiske forhistorier hos personer, der udvikler en bakers cyste.

Anden ledirritation eller inflammation. Ledegigt, gigtsygdomme eller perioder med overbelastning kan også bidrage. Mere sjældent kan en cyste opstå som primært fund uden klar årsag.

For en stor del af de mennesker, vi ser med en bakers cyste, er der ikke én klar synder. Og dybest set er det heller ikke altid så vigtigt, så længe vi kan udelukke alvorlige underliggende årsager — behandlingen er nemlig oftest struktureret styrketræning. Cysten dukker så op som et signal om, at knæleddet er irriteret — ikke som en ny skade, men som en konsekvens af det, der har bygget sig op over tid.

Behandling af bakers cyste

Den vigtigste pointe først: Du behandler ikke en bakers cyste — du behandler det knæled, som danner mere ledvæske, som derfor siver ud bagtil og derved bliver til en cyste.

Det er præcis derfor, vores tilgang ikke er meget anderledes end ved klienter med slidgigt, meniskskader eller "almindelige" knæsmerter. Formålet er det samme: at bruge struktureret styrketræning til at bygge leddet stærkere. Vi bruger vores simple fuldkropsprogram og justerer blot vægten til det enkelte individ, og bygger gradvist og systematisk på derfra.

Slid skal slides væk

Det her er den pointe, vi gerne vil dvæle ved, fordi det går imod det, mange har fået fortalt. Slidgigt — som er den hyppigste underliggende årsag til en bakers cyste — er ikke en konstant, irreversibel "diagnose". Styrketræning, når den gøres korrekt, "slider" ikke yderligere på leddet. Det ender rent faktisk med at gøre det modsatte.

Brusken i knæet får ikke næring fra blodkar, sådan som muskler og andet væv gør. Den får næring fra ledvæske, der presses ind og ud af brusken, hver gang du belaster og aflaster leddet.

Det er bevægelse og belastning, der bogstaveligt talt fodrer brusken. Inaktivitet og aflastning gør det modsatte: ledvæsken cirkulerer mindre, brusken får mindre næring, og over tid bliver den tyndere og mere skrøbelig.

Forskning på MR-scanninger har vist det samme mønster gang på gang. Brusk i led, der bliver belastet regelmæssigt, er tykkere og mere robust end brusk i led, der ikke bliver brugt og udfordret. Studier på mennesker med slidgigt viser, at progressiv styrketræning aktiverer bruskens egne reparationsprocesser — leddet remodellerer sig selv som reaktion på belastningen. Det er den samme grundmekanisme, vi kender fra alt andet væv i kroppen: muskler bliver stærkere af at blive belastet, knogler bliver tættere, sener bliver mere modstandsdygtige. Brusken i dine knæ er altså ikke en undtagelse.

Det er derfor, internationale kliniske retningslinjer for slidgigt — herunder OARSI 2019 — anbefaler styrketræning som førstevalg. Ikke som et supplement. Ikke som en sidste udvej. Som det første vi bør gøre. Og derfor er det vigtigt, at vores klienter rent faktisk forstår hvorfor — da det lyder kontraintuitivt at belaste noget, der er "slidt". Det giver nemlig ikke meget mening, før man forstår, at kroppen er en biologisk organisme, der tilvænner sig de krav, den udsættes for, og hvorledes vi kan kontrollere og guide disse processer gennem struktureret (ikke tilfældig) træning.

Hvorfor det skal være langsigtet — og hvorfor det er vigtigere, end de fleste tror

Der er en pointe, der er værd at forstå, før du går i gang. Ikke alt væv i kroppen tilpasser sig lige hurtigt.

Musklerne omkring knæet reagerer ret hurtigt på træning. De vokser sig større, og hjernen bliver bedre til at koordinere deres samspil under bevægelse, som en reaktion på den mekaniske og tekniske udfordring, de udsættes for, og du mærker derfor ofte fremgang allerede efter få uger. Det skyldes en proces, der i træningsfysiologien kaldes superkompensation: kroppen reparerer og bygger det belastede muskelvæv en smule stærkere op end før, som forberedelse på samme belastning i fremtiden.

Det er derfor, struktureret styrketræning føles motiverende — du ser tallene gå op uge for uge. Men det er også derfor, at vi bruger et system, der holder dig lidt tilbage og ikke bare stiger så hurtigt som muligt i vægt.

Ser du, brusken arbejder nemlig lidt anderledes. Den tilpasser sig også belastning, men det sker meget langsommere — over uger og måneder — gennem en proces, der hedder turnover. Bruskens egne celler bliver mere aktive i både at nedbryde gammelt bruskvæv og opbygge nyt. Resultatet er en bedre balance og over tid et mere robust led. Det er ikke noget, du mærker fra dag til dag — men over måneder og år bygger det sig op til en reel og målbar ændring i selve leddet. Lidt som hvordan dit hår vokser: du registrerer det ikke time for time, men resultatet er der.

Det betyder, at en behandling af et knæ med slidgigt og en bakers cyste ikke er et 6-ugers projekt. Det er som minimum et 6-måneders projekt, der gerne må fortsætte i mange år efter. De første forbedringer kommer hurtigt — du bliver stærkere, smerten aftager, du tør bevæge dig mere — men den dybe, langsigtede gevinst på selve leddet kommer først, når du har lagt måneder og år ind i det.

Det er præcis derfor, det er så vigtigt at have en plan, du faktisk kan holde uge efter uge. Et kort, intensivt forløb på seks uger giver dig nogle af de hurtige gevinster. Det føles som om du har gjort noget godt for dig selv, fordi det føltes hårdt og intenst. Men det giver dig ikke den langsomme remodellering af brusken, som er det, der reelt ændrer prognosen for dit knæ. Det kommer kun gennem vedvarenhed over lang tid. Det er en af grundene til, at vi prioriterer simpelhed og struktur over kompleksitet — fordi et program, du har lyst til og rent logistisk set kan fortsætte med, er meget mere værd end et program, der ser imponerende ud på papiret, men som du alligevel ikke kan holde fast i resten af livet.

For mennesker med en bakers cyste betyder det, at den bedste investering, du kan lave, ikke er at få cysten tappet, eller at få endnu en runde kortison. Det er at gøre knæet stærkere over tid. Når irritationen i leddet aftager — fordi musklerne omkring det er stærkere, brusken er bedre nærret, og leddet kan håndtere mere — så aftager også behovet for at producere ekstra ledvæske. Og dermed aftager cysten ofte med.

Aspiration og kortikosteroidinjektioner

Mange klienter får tilbudt aspiration (hvor cysten punkteres med en nål og væsken trækkes ud) eller kortikosteroidinjektioner i knæleddet. Vi er ikke læger, så vi giver ikke medicinske anbefalinger om disse procedurer — det er en samtale, du skal have med din egen læge eller speciallæge.

Men vi kan sige dette: uanset om du vælger en medicinsk procedure eller ej, så er det at gøre knæet stærkere det, der reducerer den underliggende irritation. Aspiration uden efterfølgende styrketræning er ofte en midlertidig løsning — cysten kommer typisk tilbage, fordi årsagen ikke er adresseret.

Massage og passive behandlinger

Massage og foam rolling kan føles rart og give kortvarig lindring i området bag knæet. Det skader ikke noget, og hvis det føles godt, så brug det. Men det ændrer ikke det underliggende problem og bør ikke erstatte den primære tilgang: styrketræning og gradvis belastning.

Knæbind og kompression

Et knæbind kan dæmpe symptomerne og give en oplevelse af tryghed. Det er fint at bruge i en periode, særligt hvis du skal igennem længere tids stående arbejde, en lang gåtur eller anden aktivitet, hvor du gerne vil have lidt ekstra støtte. Men det bygger ikke kapacitet, og det skal ikke være en permanent løsning. Målet er et knæled, der er stærk nok til at klare sig uden ekstern støtte til daglig.

Øvelser mod bakers cyste

Som du måske kan gætte, har vi ikke en særlig "bakers cyste-protokol." Vi har et fuldkropsprogram, designet til at gøre hele kroppen stærkere og sundere, ikke kun knæene. Det fysioterapeutiske ligger i, at vi tilpasser det til det enkelte menneske.

For klienter som Lennart er disse øvelser særligt centrale:

Hack Squat er kernen. Du kan starte helt let — Lennart begyndte med maskinens laveste vægtindstilling. Her belastes knæet gennem hele dets bevægelsesudslag og styrker tæt på alle musklerne i underkroppen, og vi kan stige lige så stille i vægt hen over uger og måneder, hvilket gør det til en af de mest effektive måder at gøre knæet stærkere på, i et tempo hvor kroppen (og hovedet) kan følge med.

Leg Curl isolerer baglårene og træner det, man ikke får via en squat: en stærk baglårsmuskulatur. Herved får vi balance i styrken på begge sider af knæet og baglår, der aktivt bidrager til et velfungerende knæled.

Bulgarian Split Squat træner ét ben ad gangen. Det stiller højere krav til balance og koordination — og giver dig "balance- og styrketræning i én bevægelse," uden at vi behøver bruge tid på isolerede balanceøvelser.

Leg Extension isolerer forlåret. Quadriceps er afgørende for knæets stabilitet og funktion, og leg extension træner forlåret præcis der, hvor det ikke kan trænes effektivt i squat-variationer (toppen — det fuldt udstrakte knæ). Det er en af de mest robust dokumenterede interventioner ved knæsmerter generelt.

Glute Bridge rammer ballerne direkte. Stærke baller stabiliserer hele underkroppen, så knæet bevæger sig bedre, og belastningen fordeles mere hensigtsmæssigt.

Vi bruger dobbelt progression: du arbejder dig op i gentagelser med samme vægt, og når du rammer toppen af gentagelsesintervallet i alle sæt, øger du vægten. Det er den enkleste og mest holdbare måde at sikre, at du faktisk bliver stærkere over tid.

Det samme princip gælder her som ved alle andre overbelastningstilstande: belastning, du kan tolerere, er ikke din fjende. Det er en del af kuren. Og hvis cysten kommer lidt igen i ny og næ — som hos Lennart — så er det ikke et tegn på, at noget er galt. Det er blot feedback om, at vi justerer og tilpasser til dagligdagen, og fortsætter derfra.

FAQ om bakers cyste

Hvad gør man ved en bakers cyste? 

Den mest effektive tilgang er at gøre noget ved det underliggende knæproblem — typisk slidgigt, en meniskskade eller overbelastning. Det betyder gradvis styrketræning af hele underkroppen, ikke isoleret behandling af selve cysten. Massage, knæbind og smertestillende kan dæmpe symptomerne kortvarigt, men adresserer ikke årsagen.

Kan en bakers cyste forsvinde af sig selv? 

Ja, det sker ofte. Hvis det underliggende knæproblem aftager — eksempelvis fordi du har styrket benet markant — kan cysten gradvist blive mindre eller forsvinde helt. Men hvis irritationen i knæleddet fortsætter, vender cysten ofte tilbage. Det er én af grundene til, at vi fokuserer på årsagen, ikke symptomet.

Er en bakers cyste farlig? 

Nej, den er ikke farlig i sig selv. Den eneste komplikation, der kan kræve akut lægehjælp, er hvis cysten brister og giver symptomer i læggen, som kan minde om en blodprop. I de tilfælde skal man søge læge med det samme for at udelukke dyb venetrombose. Ud over det er en bakers cyste hverken farlig eller noget, der udvikler sig til noget alvorligt.

Kan en bakers cyste udvikle sig til kræft? 

Nej. En bakers cyste er ikke kræft, og den udvikler sig ikke til kræft. Det er en helt godartet tilstand. I sjældne tilfælde kan andre typer cyster eller udposninger bag knæet ligne en bakers cyste på overfladen, og derfor anbefaler lægen ofte en MR for at bekræfte diagnosen. Men hvis MR'en bekræfter, at det er en bakers cyste, så er det noget helt godartet.

Kan jeg cykle med en bakers cyste? 

Som regel ja, og ofte med fordel. Vores generelle holdning er: vær så aktiv, du kan, så længe aktiviteten ikke provokerer eller forværrer symptomerne. Cykling belaster knæet i en kontrolleret bevægelse uden stødbelastning og er ofte godt tolereret. Hvis cysten bliver mere ubehagelig under eller efter cykling, så skru lidt ned for varigheden eller modstanden — og byg gradvist op igen.

Kan man træne en bakers cyste væk? 

Du kan ikke "træne" cysten direkte væk. Men du kan træne det knæled, den kommer fra — og det er præcis det, der i mange tilfælde får cysten til at blive mindre eller forsvinde over tid. Styrketræning af hele underkroppen reducerer den underliggende irritation, der får knæet til at danne ekstra ledvæske. Det er den langsigtede vej, og det er den, vi har set virke for klienter som Lennart.

Hjælper et knæbind mod bakers cyste? 

Et knæbind kan dæmpe symptomerne og give tryghed i en periode, særligt under aktivitet. Men det adresserer ikke årsagen og bygger ikke kapacitet i knæet. Brug det som et redskab i en periode — ikke som en permanent løsning.

Skal vi tage en snak om dit knæ?

Hvis du sidder med en bakers cyste og er usikker på, hvad næste skridt er, så start med en samtale. Vi gennemgår din situation, dine bekymringer og dine mål — og du går derfra med en plan, du forstår, uanset om du vælger at træne hos os eller ej.

Book en gratis opstartssamtale og hør hvordan personlig træning i København kan se ud for dig — enten i vores private træningscenter eller som et opkald, hvis det passer dig bedre.

Referencer

Herman, A. M., & Marzo, J. M. (2014). Popliteal cysts: a current review. Orthopedics, 37(8), e678–e684. https://doi.org/10.3928/01477447-20140728-52

Stone, K. R., Stoller, D., De Carli, A., Day, R., & Richnak, J. (1996). The frequency of Baker's cysts associated with meniscal tears. American Journal of Sports Medicine, 24(5), 670–671. https://doi.org/10.1177/036354659602400518

Bannuru, R. R., Osani, M. C., Vaysbrot, E. E., Arden, N. K., Bennell, K., Bierma-Zeinstra, S. M. A., et al. (2019). OARSI guidelines for the non-surgical management of knee, hip, and polyarticular osteoarthritis. Osteoarthritis and Cartilage, 27(11), 1578–1589. https://doi.org/10.1016/j.joca.2019.06.011

Fransen, M., McConnell, S., Harmer, A. R., Van der Esch, M., Simic, M., & Bennell, K. L. (2015). Exercise for osteoarthritis of the knee: a Cochrane systematic review. British Journal of Sports Medicine, 49(24), 1554–1557. https://doi.org/10.1136/bjsports-2015-095424

Munster, A. B., Bennell, K. L., Bricca, A., Holm, P. M., Roos, E. M., & Skou, S. T. (2023). Cartilage tissue turnover increases with high- compared to low-intensity resistance training in patients with knee OA. Osteoarthritis and Cartilage Open, 5(1), 100335. https://doi.org/10.1016/j.ocarto.2023.100335

Frush, T. J., & Noyes, F. R. (2015). Baker's cyst: diagnostic and surgical considerations. Sports Health, 7(4), 359–365. https://doi.org/10.1177/1941738113520130